Nyhedsartikel

Partier ophæver uskreven regel frem mod store bededagsafstemning

Ritzau

Fem partier ophæver clearinger i afstemningen om store bededag. Det tvinger flere fra regeringen i salen.

Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige sender alle partiernes folketingsmedlemmer i salen for at stemme imod afskaffelsen af store bededag.

Partierne ophæver dermed de clearingaftaler, der normalt gælder i Folketinget.

Det plejer ikke at være tilfældet, at alle eller de fleste politikere er til stede i Folketingssalen, når der skal stemmes for eller imod et forslag.

Men de fem partier mener, at spørgsmålet om store bededag har så principiel karakter, at de vil tvinge så mange politikere som muligt ned i salen og trykke på knappen, når tredjebehandlingen af det omdiskuterede lovforslag finder sted tirsdag.

– At regeringen vælger at afskaffe store bededag har kæmpe betydning for danskerne. Derfor er det også kun rimeligt, at hvert folketingsmedlem skal ned i salen og stå ved sin beslutning, udtaler Inger Støjberg, som er formand for Danmarksdemokraterne.

Og den holdning deler man i SF. Partiets formand Pia Olsen Dyhr kalder regeringens forslag et angreb på den danske model.

– Kritikken er massiv af regeringens forslag om at afskaffe store bededag. Vi synes, at sagen har en karakter, hvor det kun er rimeligt, at folketingsmedlemmerne skal i salen og trykke ja eller nej

Det vil alligevel blive stemt igennem

De tre regeringspartier – Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne – er som følge af de fem oppositionspartiers beslutning tvunget til at sende et tilsvarende antal medlemmer til afstemningen, hvis de vil være sikre på at få et flertal.

De fem partiers beslutning om at ophæve clearingaftalen er en glidebane, mener Venstres gruppeformand, Lars Christian Lilleholt.

Man bør ifølge ham ikke tage let på det. Han mener, det går ud over folketingsarbejdet.

– Jeg kan intet formål se med det her. Det vil alligevel blive stemt igennem med et flertal, siger han til BT.

Lars Christian Lilleholt peger på, at clearingaftalerne er skabt for, at for eksempel ministre kan passe deres arbejde i udlandet.

Formand for oppositionspartiet Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, slår på det sociale medie Twitter fast, at Konservative vil dukke op og stemmer med de folk, som de plejer.

De har dermed ikke tænkt sig at følge de fem oppositionspartier. Det selv om De Konservative er imod afskaffelsen af store bededag.

Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har 49 mandater.

Læs også

28.03.23

Landmænd vil anlægge solceller – professor kalder det spild af god landbrugsjord

Mange landmænd drømmer om at dække nogle af deres marker med solceller i stedet for afgrøder. Men hvis man fylder markerne med solceller, kommer man til at mangle landbrugsjord. Og med en stigende interesse hos landsmændene for at opstille solceller, kan vi stå overfor et problem. Det siger Jørgen E. Olesen, der er professor ved…

Læs mere
28.03.23

Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”

Hvert år rejser danske kvinder til udlandet for at få aborter, som de ikke kan få i Danmark. En af dem er Tabita Mortensen. Hun blev gravid, selvom hun i over 20 år har brugt p-piller og altid har vidst, at hun ikke vil være mor. Hun mener, at abortloven skal ændres. Tabita Mortensen havde lige…

Læs mere
27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet