Kort før jul vedtog Folketinget et lovforslag, der gør det muligt for skattevæsenet at indsamle langt mere data om danskere og danske virksomheder.
Formålet er at kunne fange potentielle moms- og skattesvindlere hurtigere via såkaldte algoritmer.
Skattevæsenet har nemlig fået beføjelser til at samle data ind om, hvad du fik at spise nytårsaften, hvis du har fortalt om det på sociale medier, hvor meget du har sat dine gamle kaffemaskiner til salg for på Den Blå Avis, eller hvor du var sidste onsdag via din GPS på mobilen.
“Det handler om retten til privatliv og retten til en fair proces. Det offentlige skal ikke vide alt om os. Heller ikke selvom det står på vores facebook-konto. Det er en fravigelse af den tradition, vi har. Loven åbner for, at det kan misbruges på en måde, der er etisk betænkelig. Vi skal også huske på, at SKAT ikke har den bedste erfaring med at udvikle IT-systemer igennem årene,” siger Johan Busse, formand for Dataetisk Råd.
Hør hele interviewet med Johan Busse, formand for Dataetisk Råd, her:
Flere skatteordførere sætter derfor nu også spørgsmålstegn ved den lov, de ellers selv har stemt igennem. Én af dem er Venstres Louise Schack Elholm.
“Mine bekymringer går på, at jeg ikke synes, det er særligt veldefineret, hvor langt skattemyndighederne må gå. Jeg ville gerne have set det begrænset i lovforslaget, men det ville ministeren ikke. Derfor måtte jeg afveje, om jeg ville give skattemyndighederne mulighed for at bruge de moderne værktøjer, der er til indsamling af data, og så tro på skatteministeren, når han siger, at så langt, vil man slet ikke gå,” siger hun.
Hør hele interviewet med Louise Schack Elholm, skatteordfører for Venstre, her:
Enhedslistens skatteordfører Rune Lund fortæller, at han gerne havde set mere tid til at behandle den nye lov og savner svar på, hvordan man undgår masseovervågning af samfundet, og hvorvidt der sker systematisk sletning af data, som ikke bruges i en eventuel straffesag.
Hos Radikale Venstre fortæller skatteordfører Kathrine Olldag, at lovforslaget måske er blevet vedtaget for hurtigt, og at hun nu vil kigge på, hvornår og i hvilken sammenhæng den her lov bruges.
De Konservatives Rasmus Jarlov erklærer sig enig med sine kolleger og fortæller, at det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned i lovforslaget.
Den kritik mener regeringen dog ikke har noget på sig. Tværtimod vil retssikkerheden bestå med den nye lov.
“Det var et helt enigt Folketing, der besluttede at vedtage den her lov. Det er vigtigt med brede flertal, når vi styrker kontrollen med dem, der vil snyde flertallet. Det er helt sikkert, at vi skal passe godt på de oplysninger om borgerne, der indsamles. Dataene skal bruges til at finde svindlere,” siger skatteordfører Troels Ravn for Socialdemokratiet.
Hør hele interviewet med Troels Ravn, skatteordfører for Socialdemokratiet, her:
Radio4 har rettet henvendelse til skatteminister Morten Bødskov fra Socialdemokratiet, men han kunne ikke stille op til interview. I stedet har han skrevet følgende om ordførernes bekymring:
“Samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og behandlingen af oplysninger må ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, oplysningerne behandles. Hverken oplysninger om fx nytårs-menuen eller seksuelle, politiske og religiøse forhold er i den forbindelse relevante eller nødvendige. Og vi har på ingen måde ændret ved forvaltningsretten og de retssikkerhedsmæssige garantier, som gælder, når der efterfølgende træffes afgørelse overfor den enkelte. Borgere og virksomheder, som bliver udtaget til kontrol, vil også fremover blive behandlet individuelt og manuelt af Skatteforvaltningen.”
