Flere store danske banker har den seneste uge sat renterne ned igen. Helt konkret betyder det, at man skal betale endnu mere for de penge, man har stående i banken – så snart det er mere end 100.000 kroner. Det koster 700 kroner i gebyr om året at have 200.000 kroner stående i banken.
Ifølge tal fra Finans Danmark kan de lavere renter blandt andet gå udover halvdelen af landets pensionister.
“Det er et problem for mange folkepensionister, som jo er opflasket med stor tillid til hele banksystemet. De er jo fra en tid, hvor man talte om, at noget kunne være så sikkert som at have penge i banken, men det kan det så ikke længere. Det her er en række af ting, der skaber mistillid til bankerne”, siger Palle Smed, der er direktør i ældreorganisationen Faglige Seniorer.
Nationalbanken – som er bankernes bank – sænkede i starten af oktober deres rente til minus 0,5 procent. Det har fået flere danske banker som Nordea, Danske Bank og Jyske bank til at følge trop og sænke deres egen. Det er den såkaldte “indlåndsrente”, som er blevet sænket. Det vil sige den, der rammer kundens private opsparing.
“Det bekymrer mig faktisk, for det betyder, at en del pensionister måske vil trække deres penge ud af banken og lægge dem under hovedpuden i stedet for, og det er en rigtig, rigtig dårlig ide”, siger Palle Smed til Radio4 Morgen.
Han mener, at bankerne bør overveje, hvilken forretning, de ønsker at drive:
“Bankerne kan selv vælge at tage negativ rente. De kunne også vælge at sætte renten til 0 procent, hvis de havde lyst til det. Det er jo en beslutning, de til dels selv træffe; det hele er forretning. Og der er det bare, at jeg siger, at det kunne være, at bankerne skulle overveje, hvad det er for en forretning, de ønsker at drive”, siger Palle Smed, direktør i ældreorganisationen Faglige Seniorer.
Hør interviewet med Palle Smed, direktør i ældreorganisationen Faglige Seniorer, her:
Men grunden til den lave rente skal også findes i den periode, vi befinder os i netop nu. Det mener Niels Arne Dam, cheføkonom og analysedirektør, Finans Danmark:
“Renterne er generelt faldet, og det er til fordel for dem, der vil låne penge og til ulempe for dem, der vil spare op. Det er derfor, vi har de lave renter, det er for at sætte gang i økonomien, og grundlæggende fordi vi er i en periode globalt set, hvor mange vil spare op, men der er ikke så mange der vil investere. Når vi er sådan et sted, så bliver renterne lave, mens du som opsparer ikke får ligeså meget i afkast”, siger han til Radio4 Morgen.
Nordea præsenterede selv et kvartalsoverskud på 7,4 milliarder i sidste uge – få dage efter nyheden om de sænkede renter kom ud. Noget, der får Palle Smed, direktør i ældreorganisationen Faglige Seniorer, til at spærre øjnene op:
“Når vi nu ser, banker gå ud med rekordstore milliardoverskud det seneste kvartal, samtidig med at de sætter renten ned, så må jeg sige, at så vækker det en lille smule forargelse i mig”, siger han.
Men man er nødt til at se beløbet i en større sammenhæng. Det siger Niels Arne Dam, cheføkonom og analysedirektør, Finans Danmark:
“Når man umiddelbart hører et tal på flere milliarder kroner, så lyder det af mange penge. Men hvad er størst: Et tordenskrald eller Rundetårn? Man er nødt til at se tingene i proportioner og sandheden er, at bankernes ejere har skudt mere end 400 milliarder ind i bankerne, og de har en rimelig forventning om, at når man er i et år med en økonomi, der har det godt, så skal der genereres et afkast til aktionærerne. De overskud vi ser nu er faktisk ikke specielt store,” siger han.
Desuden er det ikke kun rige, der bliver rigere af de her afkast, forklarer Niels Arne Dam, cheføkonom og analysedirektør, Finans Danmark:
“Når vi taler om aktionærerne, er det ikke bare milliardærer fra udlandet. Den største ejerskare af de danske banker er helt almindelige danskere, der via pensionskasser er medejere af de danske banker, så når de genererer overskud er det med til at gøre, at lønmodtagere kan gå på pension og have et godt udgangspunkt fordi vores arbejdsmarkedspensioner har givet et rimeligt afkast,” siger han.
Hør interviewet med Niels Arne Dam, cheføkonom og analysedirektør, Finans Danmark, her:
Men selvom overskuddet måske ikke er så stort, som det lyder, så kan man godt overveje, om renten bliver sat ud fra den rette reference. Det siger Lars Krull, bankekspert, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet:
“At alle banker med samme reference til Nationalbanken stort set tager det samme for at have negativ rente, det vurderer jeg ikke er rimeligt. Men jeg synes, at det er rimeligt nok, at store indlånere betaler for at have indlån stående i bankerne”, siger han til Radio4 Morgen, som understreger at det ikke er dyrt at give 700 kroner for at have 200.000 stående i banken:
“Hvis pensionisten kun har 200.000 kroner stående, vil pensionisten ikke være en god forretning at have hos sig. Hvis banken kun får kun får 700 kroner om året, så løber det måske netop lige rundt, men heller ikke mere”, siger han.
Hør interviewet med Lars Krull, bankekspert, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, her:
