Nyhedsartikel

Polen modtager 100.000 flygtninge efter invasion

RITZAU

Polen har de seneste dage modtaget tusindvis af flygtninge.

Omkring 100.000 personer er flygtet fra Ukraine til nabolandet, siden Rusland begyndte invasionen af Ukraine torsdag.

Det oplyser den polske viceindenrigsminister, Pawel Szefernaker, på et pressemøde lørdag.

Han tilføjer, at alene lørdag morgen har 9000 krydset grænsen.

Polen har i forvejen en stor gruppe af borgere med ukrainske tilhørsforhold i landet. Den tæller omkring en million borgere. Polen grænser op til den vestlige del af Ukraine.

De forhold gør det nærliggende for ukrainere at sætte kurs mod Polen.

Polen forventer, at tilstrømningen af flygtninge vil stige den kommende tid.

Myndigheder har vurderet, at der ved nogle grænseovergange vil være mange timers kø for at komme ind i landet.

Ukrainske regler siger, at mænd i alderen 18 til 60 år, som kan blive indkaldt til militær tjeneste, ikke må krydse grænsen.

Nødhjælpsagenturer i FN har vurderet, at krigen kan fordrive op mod fem millioner mennesker fra Ukraine. Op mod tre millioner af dem kan flygte til Polen.

Derudover ventes mange at have kurs mod Moldova, som ligger mellem Rumænien og Ukraine.

EU’s indenrigsministre skal søndag drøfte situationen. Herunder hvordan ukrainere på flugt skal fordeles mellem EU’s 27 lande. Tyskland er blandt de lande, der har meldt sig klar til at tage imod ukrainere, der flygter fra krig.

“Vi vil gøre alt for uden forsinkelse at acceptere personer, som flygter fra bomber og kampvogne,” siger udenrigsminister Annalena Baerbock.

Den danske regering arbejder ud fra, at der kommer omkring 20.000 ukrainske flygtninge til Danmark.

Det endelige antal afhænger af, hvordan situationen udvikler sig.

/ritzau/

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet