Om morgenen d. 2. oktober 1943 blev der banket hårdt på døren ind til den jødiske familie Metz’ lejlighed på Hjallesevej 98 i Odense. Odenseaneren Axel Metz blev sammen med sin kone Magna og sønnen Sten hentet af tyskerne og deporteret til kz-lejren i Theresienstadt nord for Prag i Tjekkiet. Fem måneder senere døde Axel Metz af sult i lejren, mens Magna og Sten Metz blev reddet af De Hvide Busser i 1945.
Senere i år bliver der lagt en snublesten ud for Hjallesevej 98 til minde om Axel Metz. En snublesten er et mindesmærke i brostensstørrelse, der lægges ned i fortovet, og den tyske kunstner Gunter Demnig har lavet flere end 77.000 af de små sten, som er lagt ned i 26 forskellige europæiske lande.
Stenene er til minde om ofrene for Nazi-Tysklands forbrydelser, og de bærer navnet på den beboer på adressen, der blev dræbt eller forfulgt af nazisterne – ofte jøder, som blev sendt i koncentrationslejr.
Der er allerede lagt 12 sten i København og på Frederiksberg, og senere på året skal den første altså lægges ud for Axel Metz’ adresse i Odense. Men et flertal i By- og Kulturudvalget har valgt, at fremtidige beboere på adressen skal kunne komme af med stenen igen, hvis de ønsker det.
Det kommer bag på kunstneren.
”Det er jeg ikke særlig glad for, som du nok kan forestille dig. Det er første gang, at en by har taget sådan en beslutning,” siger Gunter Demnig til Radio4.
Beslutningen skaber splittelse
Det er et enigt By- og Kulturudvalg i Odense Kommune, der har besluttet, at nuværende beboere skal inddrages i beslutningen om snublestenene. Men Socialdemokratiet og Venstre i udvalget har besluttet, at også fremtidige beboere kan bede om at få snublestenene fjernet. Og det har skabt stor debat.
”Det giver jo rigtig god mening, at vi hører de nuværende beboere, om snublestenen skal ligge på den ene eller anden side af bygningen, men her har Venstre og Socialdemokratiet stemt en tilføjelse igennem, hvor fremtidige ejere eller lejere i en bygning simpelthen kan bede om at få den fjernet. Og det, synes jeg, er at give private borgere lov til at slette og omgøre historien. Jeg kan da kun sidde tilbage med bekymret mine og tænke på, hvad argumentet dog skulle være for at sige, at man gerne vil have fjernet et mindesmærke for nazismen – vel at mærke ikke på ens private grund, men på et offentligt areal? Jeg kan da kun være bekymret for, hvad det er for tanker og sympatier, der bærer en i den retning,” siger Kristian Guldfeldt, medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Det Konservative Folkeparti, som har stemt for at fjerne betingelsen om, at fremtidige grundejere kan kræve snublestenene fjernet.
Claus Houden, medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Venstre, er ikke enig i den udlægning. Selvom det gør indtryk på ham, at kunstneren bag snublestenene ikke er tilfreds med udvalgets beslutning, mener han, at det er vigtigt, at fremtidige beboere også bliver hørt.
”Vi vil på ingen måde slette historien. Jeg synes, det er en smuk tanke, at man nedlægger små mindeplader for ofrene for nazisme. Men når det er så grufuldt et mindesmærke – som kunstneren selv kalder en gravsten – og den skal ligge udenfor, hvor folk går over den hver dag til arbejde eller skole, så mener jeg, at man også skal spørge de mennesker, der bor der. Også i fremtiden. Vi skal have borgerinddragelse netop for at sikre demokratiet,” siger Claus Houden, medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune for Venstre.
Hør debatten mellem de to medlemmer af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune i Radio4 Morgen her.