Nyhedsartikel

Politikere uenige: Gratis Storebæltsbro vil give flere ulykker og støj

Ida Kristensen og Katrine Volsing
idk@radio4.dk

Et borgerforslag om at gøre Storebæltsbroen gratis har nu så mange underskrifter, at det kan fremsættes i Folketinget. Det bakkes op af Nye Borgerlige, mens Enhedslisten frygter for flere ulykker og trafikstøj.

Over 50.000 mennesker har skrevet under på et borgerforslag, der vil gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen.

Forslaget går på at gøre broen gratis fra 1. juli i år for både personbiler, lastbiler og for udenlandske turister og vognmænd. Dermed kan det fremsættes som et forslag i Folketinget.

Det møder stor opbakning fra Nye Borgerliges transportordfører, Mette Thiesen, der gerne tager borgerforslaget med videre. Hør hende i ’Radio4 Morgen’, hvor hun debatterer med Henning Hyllested fra Enhedslisten herunder:

”Det har været en del af vores transportpolitik fra start af. Det handler grundlæggende set om, at det der binder Danmark bedre sammen, skal ikke være brugerbetalt,” siger hun.

I Nye Borgerlige går de ind for det såkaldte landevejsprincip, som ligestiller udgifterne til bilkørsel med færger og sejlads.

”Det handler om, at det skal koste det samme at sejle en kilometer, som det koster at køre en kilometer. Det er derfor vi siger, at Storebæltsforbindelsen skal være fri for brugerbetaling nu, så man udelukkende betaler for den benzin og bil, man kører over i,” siger hun.

Enhedslisten: ”Det betyder flere ulykker, mere støj.”

I dag koster det 250 kroner at krydse Storebæltsbroen med en almindelig personbil uden rabat, mens en lastbil skal slippe 610 kroner. Med Brobizz ender prisen dog på 194 kroner for en almindelig personbil.

Mens Nye Borgerlige støtter forslaget om at droppe brugerbetalingen, mener Enhedslisten ikke, initiativet er en god idé.

De frygter, at en gratis bro vil få endnu flere til at vælge bilen til, fortæller transportordfører Henning Hyllested.

”At gøre det gratis at køre over Storebælt ville jo i den grad betyde flere biler og fremme bilisme. Det betyder mere trængsel, mere slid på vejene, flere ulykker, mere støj, flere partikler og mere forurening,” siger han og fortsætter:

”Det, synes vi, er den helt forkerte vej at gå i øjeblikket. Vi har en buldrende klimakrise, som gør, at vi skal have dæmpet bilismen.”

Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet