Nyhedsartikel

Politisk kommentator: Enhedslistens SF-flirt er dømt til at mislykkes

Gustav Pors Olesen
gup@radio4.dk

I et forsøg på at gøre sig interessant overfor vælgerne peger Enhedslisten på SF’s Pia Olsen Dyhr som statsminister i et interview i Jyllands-Posten.

Men det projekt har ingen gang på jord og er et forsøg fra Enhedslistens side på at søge en eller anden form for indflydelse.

Sådan siger politisk kommentator og tidligere kommunikationschef for Konservative, Benny Damsgaard.

”De er ved at bygge en ny rød blok til venstre for Socialdemokratiet. De skal gøre et eller andet for at gøre sig interessante, for de er ved at indse, at de er på vej ind i en tid uden nævneværdig indflydelse.”

Du kan høre hele analysen fra Benny Damsgaard her:

SF’s Pia Olsen Dyhr er ikke vendt tilbage på Radio4’s henvendelse. Heller ikke gruppeformand Karina Lorentzen Dehnhardt vil stille op til et interview.

Hun oplyser til gengæld i en sms, at SF fortsat støtter Mette Frederiksen som statsminister samtidigt med, at hun deler Enhedslisten ønske om et stærkt samarbejde mellem SF og Enhedslisten.

Det mener Benny Damsgaard, at SF gør klogt i.

Til gengæld vil Enhedslisten gerne uddybe hvorfor, at de mener, at Pia Olsen Dyhr skal være rød bloks statsminister.

Gruppeformand Peder Hvelplund mener nemlig ikke, at det nødvendigvis er vigtigt, at det er Pia Olsen Dyhr. Det er mere et udtryk for, at det ikke skal være Mette Frederiksen, som skal stå som formand for den røde blok.

”Vi vil ikke insistere på, hvem det skal være. For os er det bare vigtigt, at der findes en stærk rød-grøn alliance til venstre for Socialdemokratiet. Den alliance skal vi bygge nu og gøre så stor som muligt frem mod det næste valg.”

Du kan høre hele interviewet med Enhedslisten Peder Hvelplund her:

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet