Nyhedsartikel

Povl skilter med budskab om nej til coronapas: Kommunen forlanger det fjernet

“Lighed i folket, afvis den politiske opdeling – sig NEJ til coronapas”. Det budskab bliver bilister mødt af, når de kører på Østkystvejen nær Sæby i Nordjylland.

Det er Povl Bandholm, som i 14 år har haft et skilt stående på en mark ved den ejendom, som han har lejet af sin far. Povl Bandholm har tidligere brugt skiltet til at reklamere for byggematerialer og det årlige lokale traktortræk.

Men hvor skiltet ikke tidligere har generet Frederikshavn Kommune, så er situationen en helt anden i dag.

“Det er jeg ked af. Jeg synes, det er forkert, at de, der får en vaccine, har flere rettigheder end andre, og jeg tror på, at jeg kan komme bredt ud med det budskab med skiltet på marken,” siger Povl Bandholm.

Flere bilister har klaget over budskabet, og nu har Frederikshavn Kommune givet Povl Bandholm et påbud om fjerne skiltet helt, fordi det ifølge kommunen er i strid med Naturbeskyttelsesloven.

Skiltet er imidlertid ikke blevet fjernet endnu.

“Der går nok lidt provokation i det. Jeg føler, at jeg skal fjerne skiltet, fordi det går imod regeringens politik. Det er sådan, jeg oplever det, når nu skiltet har kunnet stå i 14 år uden problemer,” siger Povl Bandholm.

Ifølge Frederikshavn Kommune har beslutningen dog ingenting at gøre med, hvad der står på skiltet, men udelukkende noget at gøre med, hvor skiltet står.

“Ifølge Naturbeskyttelsesloven må man ikke skilte på åbent land, og det er tilfældet her. Derfor må skiltet ikke stå der. Vi har ikke tidligere været opmærksomme på skiltet, fordi vi ikke udfører opsøgende arbejde. Budskabet er helt irrelevant,” siger Catrina Kristensen, der er teamleder hos Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune.

Povl Bandholm har nu modtaget et brev fra kommunen, om at skiltet kan flyttes 200 meter syd for den nuværende placering. Det skal ske senest d. 20. august, og Povl Bandholm har tænkt sig at presse citronen præcis så meget, han kan.

“Vi venter nok med at flytte skiltet indtil, vi skal gøre det. Udsynet til skiltet bliver knap så godt, men budskabet vil stadig være der,” siger han.

Hør hele interviewet med Povl Bandholm og teamleder hos Center for Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune Catrina Kristensen i Radio4 Morgen her:

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet