Tørklæde deler vandene: Må prins Christian være FCK-fan?

Prince Christian, 82th Birthday Celebrations of Queen Margrethe at Marselisborg Palace in Aarhus, Denmark, April 16th, 2022** DK OUT!! ** ( DANA-No: 02301981 )

Skrevet af

20. april 2022

Prins Christian har været til fodboldkamp i Parken med et FCK-halstørklæde om halsen. Og det har skabt en del debat på de sociale medier.

Her er meningerne delte, om hvorvidt en prins skal holde sig neutral eller ej i forhold til et bestemt fodboldhold. Diskussionen foregår især på Twitter, hvor blandt andre Morten Scheelsbeck ikke er glad for, at prinsen åbenlyst holder med et bestemt hold.

“Jeg elsker kongehuset, men dette er dumt. Tankeløst. Unødvendigt. Prins Christian burde have holdt sig til at holde med diverse landshold. Han ved tydeligvis ikke, hvor meget fodbold betyder for mennesker ude i landet. Det kunne han godt have tænkt på. Øv!,” skriver han på Twitter, som er byrådsmedlem for De Konservative i Solrød Kommune.

Det er Allan Juhl Feddersen, formand for Venstre i Gladsaxe, dog langt fra enig i.

“Sikken engang vrøvl, du skriver her. Uhh man skal være så politisk korrekt, at en 16-årig ikke længere kan gå til en fodboldkamp, uden at de politiske korrekte går helt i selvsving. Og ja, han er prins i 2022, ikke 1902. Du bør få dig en kat eller anden hobby,” skriver han.

Hør hele interviewet med kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen her i Radio4 Morgen: 

Spørger man kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen, er der ikke noget til hinder for, at prins Christian viser sin opbakning til FCK.

”Kongehuset må gerne engagere sig meget i sport. Det gør kronprinsen i høj grad. Men er det her så over stregen? Det står jo ikke nogen steder, men det er vi ved at finde ud af. Jeg hører til dem, der ikke tager fodbold så alvorligt, så jeg synes, han (Prins Christian, red.) skal have lov til det,” siger Sebastian Olden-Jørgensen, der er lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet.

Kongehuseksperten forklarer, at der ikke er nogle regler for, om medlemmerne af kongehuset må reklamere eller bære kendte brands. Der er til gengæld tale om sædvane og nogle principper, som kongehuset følger. For eksempel skal kongehuset være neutralt og være for alle, og så må de ikke markerer sig for politisk.

Sebastian Olden-Jørgensen mener dog, at der er en grænse for, hvor mange regler og principper man kan lægge ned over de kongeliges liv.

”Jeg synes, man skal passe på med at gøre de kongeliges liv alt, alt for hårdt. Man skal ikke være så nøjeregnende,” siger han.

Kongehuset har siden kritikken af prinsen oplyst, at halstørklædet ikke var et, prins Christian selv medbragte. De blev tværtimod delt ud til alle i det område, hvor prinsen sad. Desuden har Lene Balleby, som er kommunikationschef i kongehuset, afvist kritikken med følgende kommentar til Ritzau :

”Ligesom alle andre fodboldglade danskere skal prins Christian have lov til at gå til en fodboldkamp uden at blive udsat for en efterfølgende mediestorm. Det er ganske enkelt ikke rimeligt,” siger Lene Balleby til Ritzau.

Foto: Nh Dam/Danapress/Ritzau Scanpix

Afspiller nu

RING TIL RADIO4

09:05
11:00