En oplevelse eller en plage? Tyvagtige ræve deler byens borgere i to.
Det vrimler med ræve i Klitmøller. Ikke bare 10 eller 20 eller 50. Ifølge de lokale jægere er der flere hundrede ræve i den lille by med bare 1.100 indbyggere på den jyske vestkyst.
“Der er hundredvis af ræve i byen. Klitmøller er den eneste by på Vestkysten, der har det her problem,” siger Martin Poulsen, der er frivillig reguleringsjæger i Thisted Kommune. Han bliver tilkaldt af byens beboere, når rævene udgør så stor en plage på deres bopæl, at de ønsker dem aflivet.
De mange dyr deler byen i to. For nogle borgere er rævene en fascinerende naturoplevelse, der inviterer sig selv på besøg i haverne ved højlys dag, og som i sommertiden kan opleves lege med kuld af unger. For andre derimod er de en plage, der efterlader stank af urin og fækalier, flænser skraldespande og som stjæler stakkevis af for eksempel sko og sandaler.
Peter Emil Højlund er én af de borgere, der er generet af de mange ræve:
“Det er et rigtig smukt dyr at se på, og vi har dem jo i stort tal ude i haven. Og det er sådan set meget skønt, hvis ikke det var fordi, de også raserer, når de er her. Der ligger lort ud over matriklen, og det lugter af rævepis. Og så stjæler de børnenes legetøj, vores sko, vores vasketøj og den slags.”
For Marie Astrup er rævene en del af oplevelsen ved at bo midt i naturen:
“Jamen, jeg synes, de er søde og virkelig flotte. Og dyrelivet var en af grundene til, at vi flyttede til Klitmøller. Jeg har for eksempel set en rævegruppe holde fest herude. Sådan 10 ræve der løb rundt sammen, op og ned ad bakkerne og gøede. Det, synes jeg, var sjovt.”
I podcasten ‘En rævsyg historie’, der udkommer i dag på Radio4, går vi tæt på fænomenet i Klitmøller og undersøger, hvorfor der er så mange ræve, hvorfor de opleves så forskelligt af byens borgere, og hvorfor så mange af rævene ender med at blive aflivet.
Risiko for sygdom
Ifølge reguleringsjæger, Martin Poulsen, udgør de mange ræve en sundhedsrisiko. Derfor har han de seneste fire år aflivet cirka 75 ræve alene i Klitmøller, når byens borgere har tilkaldt ham på grund af gener.
“Tætheden af rævene er et problem, for det skaber grobund for sygdomme som for eksempel skab. Jeg har skudt flere ræve med skab i år, og der er risiko for, at det spreder sig til husdyr og mennesker,” siger Martin Poulsen.
Jægeren frygter desuden risikoen for den såkaldte dværgbændelorm, som lever i ræve. Ormen er udbredt i blandt andet Tyskland, og den er også fundet i ræve i Sønderjylland. De seneste år har myndighederne ikke holdt øje med ormens udbredelse. Derfor er der ingen, der ved, om den har bredt sig til andre landsdele. Men da den kan sprede sig til mennesker og være potentielt livsfarlig, så er det endnu en grund for Martin Poulsen til at holde antallet nede.
“Jeg vil nødig, at det første tilfælde skulle være herude fra Klitmøller. Så har jeg ikke gjort mit arbejde ordentligt.”
Jæger oplever hetz
Og nøjagtig ligesom mølboerne har blandede holdninger til rævens adfærd, så har de også stærke holdninger til, i hvilket omfang den overhovedet skal befinde sig i villahaverne.
“Jeg synes, det er synd for rævene, at de bliver aflivet. Jeg ved, at der i byen er mange, der synes, at de bare skal væk. Jeg synes, det er radikalt at flytte et sted hen, hvor der er så meget natur, og så synes, det skal væk. Det er lidt som at asfaltere en strand,” siger Marie Astrup.
Reguleringsjægeren, Martin Poulsen, har personligt oplevet af få kritik fra borgere, der ikke mener, at rævene skal slås ihjel.
På Facebook er han både blevet kaldt for skydeliderlig, ond og morderisk.
“De skælder voldsomt ud. Til at begynde med var det temmelig overvældende. Ikke at jeg nødvendigvis skal være gode venner med alle, men jeg kan ikke lide folk skælder ud på mig heller.”
Ikke desto mindre fortsætter reguleringsjægeren, og han har heller ikke tænkt sig at bøje nakken. Derimod vil han fortsætte sit arbejde – meget gerne i dialog med borgerne i byen.
“Folk må hjertens gerne være uenige med mig. Det er fint. Det ville være kedeligt, hvis vi alle sammen mente det samme. Det skal være sådan, at vi alle sammen kan være her – både ræve og mennesker,” siger Martin Poulsen.
Foto: Martin Poulsen
