Nyhedsartikel

Regeringen går af: Frederiksen vil danne ny bred regering

Socialdemokratiet gik til valg på en regering over midten og vil træde tilbage for at forsøge at danne en bred regering.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil onsdag gå til dronningen og indgive regeringens afskedsbegæring, efter at Socialdemokratiet er gået frem ved valget.

Det siger hun i sin valgtale på Christiansborg, efter at rød blok ser ud til at få flertal med alle stemmer talt op. Det betyder, at regeringen kan gå af, så hun kan forsøge at danne en bred regering over midten.

– Det står også klart, at der ikke længere er et flertal bag regeringen i dens nuværende form. Derfor vil jeg i morgen indgive regeringens afskedsbegæring til dronningen.

– Socialdemokratiet gik til valg på at danne en bred regering. Hvis et flertal af partierne peger på mig som kongelig undersøger, vil jeg afsøge, om det kan lade sig gøre. For det er det, der vil være godt for Danmark, siger hun.

Dermed skal der forhandles om, hvorvidt hun kan blive statsminister igen.

I målinger tæt på valget lå Socialdemokratiet dårligt, men efter at alle stemmer er talt op, står det klart, at partiet går frem med to mandater.

Socialdemokratiet får 27,5 procent af stemmerne, hvilket er det bedste resultat i 20 år, og det var en tydeligt rørt statsminister, der holdte sin valgtale.

Alle stemmer i Danmark er talt op, og det giver 87 mandater til rød blok, der består af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, der kom over spærregrænsen.

Rød blok er sikret et mandat på Færøerne, og traditionelt går de to mandater på Grønland til den røde blok.

Det betyder, at der vil være et flertal.

Mette Frederiksen sagde, da hun udskrev valget for en måned siden, at Socialdemokratiet gik til valg på en bred regering over midten.

Det er både Venstre og De Konservative skeptiske overfor. Men Moderaterne, der længe så ud til at blive kongemagerparti, ser helst en bred regering.

Lyt med live, når Radio4 dækker valget og resultaterne onsdag

/ritzau/

Foto: Abaca/Ritzau Scanpix

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet