Nyhedsartikel

Regeringen vil igen tillade minkavl efter nytår

Efter grønt lys fra Statens Serum Institut kan det igen blive muligt for få minkavlere at avle mink fra nytår.

Regeringen vil igen tillade minkavl, når det midlertidige forbud udløber ved nytår.

Det siger fødevareminister Rasmus Prehn (S) i en pressemeddelelse.

Beslutningen sker efter rådgivning fra sundhedsmyndighederne.

Ministeren siger, at det har været “den afgørende faktor, at sundhedsmyndighederne har fundet det forsvarligt, at minkproduktion genoptages i Danmark”.

“På baggrund af veterinær- og sundhedsmyndighedernes vurderinger er der derfor truffet beslutning om, at vi kan lade det midlertidige forbud udløbe, mens vi af hensyn til folkesundheden indfører en række smitteforebyggende tiltag i minkbesætningerne. Vi har haft møder med minkbranchen om forventningerne, og jeg ser frem til at gennemgå modellen med branchen,” siger Rasmus Prehn.

Fredag eftermiddag afholder han møde med minkbranchen.

Det er Statens Serum Institut, der har vurderet, at der kun er en begrænset risiko for folkesundheden, hvis der igen bliver åbnet for minkavl i begrænset omfang fra januar næste år.

Tage Pedersen, der er formand for Danske Minkavlere, sagde i august, at han forventer, at meget få minkavlere vil fortsætte.

“Lige nu er der én, der har besluttet sig, og der er i alt 15, der ikke har søgt om nedlukningserstatning.”

“Så der er 15, der har mulighed for at starte igen. Og det bliver ikke alle 15, det bliver nogle ganske få. En-to-tre-fire-fem stykker, flere tror jeg ikke, at det bliver,” sagde han dengang.

Regeringen besluttede i november 2020, at alle mink i Danmark skulle aflives på grund af frygt for smitte med coronavirus.

Der viste sig ikke at være lovhjemmel til at aflive alle mink, og beslutningen kostede i samme måned jobbet for daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Læs også

28.09.23

Tidligere Etisk Råd formand efterlyser mænds rettigheder i abortdebat

Mænds rettigheder er blevet forsømt i den debat, som de nye abortanbefalinger har skabt. Det mener den tidligere formand for Etisk Råd Gorm Greisen. Grænsen for den frie abort for kvinder har været diskuteret, efter Etisk Råd tirsdag anbefalede at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge. Gorm Greisen, der er tidligere formand for Etisk Råd, hilser…

Læs mere
27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere
26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet