De to topchefer, der i går blev fyret fra Aarhus Universitetshospital i sagen om lange ventetider for kræftpatienter, får millionbeløb med sig ud ad døren. Det fremgår af en aktindsigt fra Region Midtjylland, som TV 2 har fået. Men det er sådan, der står i kontrakten, lyder det fra Region Midtjylland. En kræftpatient, der ikke blev behandlet i tide, er rystet.
“Når vi laver ansættelsesaftaler, så plejer vi at tage stilling til, hvad der skal ske, hvis vores veje på et tidspunkt skal skilles. Og der skrives ind i kontrakten, hvad der skal ske i de situationer. Det er det, der er sket i de her to tilfælde. Ansættelsen har aftalt, at hvis vi på et tispunkt afskediger, så falder der en godtgørelse svarende til et års løn og et opsigelsesvarsel ved siden af,” siger Jørn Mørup, vicedirektør fra Koncern HR i Region Midtjylland til Radio4 Morgen.
Den nu tidligere hospitalsdirektør Poul Blaabjerg får en godtgørelse på 4.041.461 kroner med sig, mens den nu tidligere lægefaglige direktør Claus Thomsen får 3.447.282 kroner med sig.
Men det er kun, hvis man laver noget, som decideret fører til en politianmeldelse, at man kan blive bortvist, og derved ikke skal følge kontraktens krav om godtgørelse.
“Hvis man har lavet noget, som man ansættelsesretligt ville vurdere til en bortvisning, fx hvis man tager af kassen eller begår ulovligheder, som er åbenlyse til en politianmeldelse, så har man ikke de rettigheder (som de to afskedigede direktører har, red.). Men når vi vurderer, at vi skal have en anden profil, eller det er dit ansvar, det der er foregået, så følger vi kontrakten, når vi skilles,” siger han.
Og det er ikke tilfældet her.
“Man har bedt advokatfirmaet vurdere, om det er en sag, der skal politianmeldes, og det mener de ikke, det er. Og så er det ansættelsesretsligt, det vi kigger på,” siger han.
Hør interviewet med Jørn Mørup, der er vicedirektør fra Koncern HR i Region Midtjylland, her:
Finn Nielsen er en af de 313 patienter, der har ventet for længe på en operation mod tarmkræft på Aarhus Universitetshospital og som derfor nu tager livsforlængende medicin. Han er rystet over, at direktørerne går ud med så store beløb i hånden.
“Det skriger til himlen det her. Grunden til, at det er foregået (at operationerne ikke er blevet lavet til tiden, red.) er af hensyn til økonomi. Og lige pludselig kan man så godt finde ud af at sende alle de her penge med to direktører. For det beløb her kunne man have sendt 18 patienter til Sverige og blive opereret. Med den ene hånd, så er de med til at spare en masse penge og måske koste os livet, og med den anden hånd så tager man nogle af de penge, de skulle have brugt på os patienter. Jeg synes, det er rystende,” siger han til Radio4 Morgen.
Og selvom Jørn Mørup, vicedirektør fra Koncern HR i Region Midtjylland, godt kan forstå det, er der ikke umiddelbart noget at gøre.
“Man forstår ganske udmærket, de skæbner der ligger bagved. Problemet er, at der ikke er en sammenhæng med de skæbner. Vi er nødt til at forholde os til den kontrakt, der er indgået. Den skal vi overholde som arbejdsgivere, ellers kan vi ikke have folk ansat,” siger han.
Uanset hvad, der kommer til at ske, er der intet, der kan ændre Finn Nielsens situation.
“Jeg synes, de skulle have ageret for lang tid siden i regionen, da de fik henvendelse fra lægerne tilbage i november ’22. Der skulle de have reageret og gjort noget ved situationen på hospitalet i Aarhus. Vi kan søge erstatning, men vi kan jo ikke købe et nyt liv for den erstatning. Man kan jo ikke købe et nyt liv,” siger han.
Hør interviewet med Finn Nielsen, der er en af de 313 patienter, der har ventet for længe på en operation mod tarmkræft på Aarhus Universitetshospital og som derfor nu tager livsforlængende medicin, her:
På grund af den lange ventetid blev det for sent at operere Finn Nielsen.
“Jeg havde en ventetid på fem uger fra samtale til operation, det vil sige tre uger mere end man har ret til. Da man åbner mig, finder man ud af, at det har spredt sig for meget i min bughule, til at de kan operere mig. Har man kræftspredning til mere end fem punkter i bughulen, har man dårlig erfaring med at operere, og så lukker man igen. Og jeg havde spredning til seks steder. Hvis jeg var kommet til tre uger før, så havde der måske kun været spredning til fire eller fem steder og så havde jeg måske været et andet sted i dag,” siger han.
Han ønsker derfor også, at alle, der har haft noget med det at gøre, drages til ansvar.
“Jeg mener, at der har været svigt på tre planer. Både i mave-tarmkirurgisk afdeling, i AUH’s øverste ledelse, og i regionen. Nu har man så fået placeret et ansvar i AUH’s øverste ledelse, og jeg synes, det er de rigtige personer, man har peget på. Jeg savner så bare, at man fået placeret et ansvar både i regionen og mavetarmkirurgisk afdeling.”
DR har over flere uger afsløret lange ventetider og brud på patientrettighederne på Aarhus Universitetshospitals mave- og tarmkirurgiske afdeling. Også Kammeradvokaten har i en rapport kraftigt kritiseret hospitalet for at have begået “grove retlige fejl” med overlæg. Samtidig konkluderer den også, at det er sket med et økonomisk incitament. Det er på den baggrund, at hospitalet i går valgte at opsige de to topchefer.