Nyhedsartikel

Rejselysten er tilbage

Amanda Holmen
amho@radio4.dk

Ifølge flere rejsebureauer er der solgt markant flere rejser denne sommer end sommeren før corona. Men hvis man er en af dem, der skal flyve på ferie den kommende tid, så skal man væbne sig med tålmodighed, lyder det fra luftfartsanalytiker.

Danskerne har i den grad fået rejselysten tilbage efter corona.

Ifølge rejsebureauet TUI har de i de seneste fire uger solgt 46 procent flere julirejser i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså sommeren før corona.

Hos Bravo Tours kommer de også til at sende flere gæster end i 2019 afsted i både juli og august. Og samme tendens gør sig gældende hos Spies, hvor de sender omkring 3000 flere gæster afsted i sommersæsonen.

”Der er en kæmpe opsparet rejselyst. Vi kan se, at folk booker de klassiske sikre rejsemål i Sydeuropa, at folk bruger lidt flere penge på hoteller, end de har brugt før. Og at flere gerne vil på aktiv ferie,” siger Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef i Spies.

Hør interviewet med Sofie Folden Lund her:

En af dem, der skal på sommerferie for første gang siden corona-pandemien brød ud, er Tanja Møller. Hun skal til Mallorca med sin mand, to voksne børn og svigerdatter for at fejre parrets sølvbryllup, som de ikke kunne komme til forrige sommer.

Derfor har hun og familien gjort lidt ekstra ud af det i år:

”Vi har givet den lidt mere gas, end vi normalt ville have gjort. Blandt andet har vi booket et lækkert hotel og valgt all inclusive alle de dage, vi skal afsted. Og så har vi valgt ti dage i stedet for syv. Så vi får vores drømmerejse,” siger hun.

Hør interviewet med Tanja Møller her:

Potentielt flykaos

Men Tanja Møller og familien har som mange andre danskere købt deres flybilletter hos SAS, hvor piloterne har varslet strejke fra på onsdag, hvis ikke de bliver enige med SAS om en ny overenskomst. Det bekymrer hende lidt:

“Jeg følger nøje med, og det er lidt forvirrende, om vi kan regne med at komme afsted eller ej. Men det er her ’ferien’ for os, så vi skal afsted. Hvis der kommer strejke, må vi ringe til rejsebureauet og høre, hvad vores muligheder er, og så tager vi gerne et andet sted hen,” siger Tanja Møller.

Hvis man skal afsted på ferie med fly, så skal man væbne sig med tålmodighed, siger Jacob Pedersen, der er luftfartsanalytiker i Sydbank:

”Det kan blive noget bøvl. For mange så handler det måske bare om, at man skal være i lufthavnen tidligere end ellers. Men flere end normalt vil komme til at opleve aflysninger eller flytninger af deres rejsetidspunkt med kort varsel. Eller man vil opleve, at man ikke kan komme hjem fra det feriested, man er,” siger han.

Hør interviewet med Jacob Pedersen her: 

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet