Nyhedsartikel

Ritt Bjerregaard er død

Ritzau

Ritt Bjerregaard, der blandt andet har været undervisningsminister og overborgmester i København for Socialdemokratiet, er død. Hun blev 81 år.

Det oplyser hendes pårørende til Ritzau.

Lørdag sov hun stille ind i sit hjem på Østerbro i København, mens hun var omgivet af sine nærmeste. Hun kæmpede i sine sidste år med en kræftsygdom.

Noget hun fortalte om, da hun besøgte Radio4s program Portrætalbum i august 2022.

Det kan du lytte til her:

Ritt Bjerregaard blev første gang valgt ind i Folketinget i 1971.

Frem til 2010 var hun overborgmester i København. Tidligere har hun også fungeret som socialminister og fødevareminister.

Hendes pårørende beskriver hende som “en stærk og tydelig stemme i den politiske debat og engageret deltager i kulturlivet”.

Den læreruddannede Bjerregaard var berygtet for de mange politiske opgør, hun tog. Med partitoppen i Socialdemokratiet, med pressen og med den mandsdominerede og cigarrygende omverden, som hun mødte i Folketinget.

Kun to år efter sin indtræden i Folketinget blev hun med sine 32 år dengang den yngste kvinde nogensinde til at indtage et ministerium, da hun blev undervisningsminister.

I sin tid som undervisningsminister fik hun blandt andet gennemført en stor folkeskolereform.

Fremtrædende figur i partiet

Ritt, der har været landskendt kun på sit fornavn, har lagt øre til megen kritik og været hovedperson i flere skandalesager.

Det gælder for eksempel sagen om dyre overnatninger på Hotel Ritz i Paris. Den gav hende tilnavnet “champagnesocialist” og kostede hende jobbet.

Derfor er det sigende, at hun forblev en fremtrædende figur i partiet og i 1979 blev belønnet med socialministerposten.

I 1994 gik turen til Bruxelles, hvor Bjerregaard blev miljøkommissær i EU. Det blev til fire år på posten med et liv i EU’s korridorer.

I Verden kalder på Radio4 fortalte hun tilbage i oktober om skiftet fra at være indædt EU-modstander til fuldblodet EU-tilhænger. Lyt til det her:

I 2000 fik hun ministercomeback som fødevareminister, hvor hun blandt andet indførte smileyordningen.

I 2005 sluttede en lang folketingskarriere. Året efter blev hun overborgmester i København. Hun sad kun i én periode og forlod aktiv politik 1. januar 2010.

Hun efterlader sig sin mangeårige ægtefælle, historikeren og forfatteren Søren Mørch.

I april 2022 medvirkede Ritt Bjerregaard i Radio4 programmet Mellem Linjerne. Hør det her:

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet