Nyhedsartikel

Socialdemokratiet: Partybusserne pisser på fællesskabet

Jacob Grosen
jag@radio4.dk

Landets barbusser omgår alkoholforbuddet i busserne ved at holde drikkepauser, hvor kunderne går ud af bussen og drikker på fortovet, inden de stiger på igen for at fortsætte festen. Socialdemokratiets retsordfører vil vende sagen med transportministeren.

En partybus er en bus, der er designet til at transportere glade mennesker rundt, mens der bliver festet indenfor. Og det rimer ikke så godt på coronaepidemi.

Partybusserne har da også flere gange været et omdiskuteret fænomen i forbindelse med indførelsen og overholdelsen af coronarestriktioner.

I juli – mens diskoteker og natklubber var tvunget til at holde lukket – kunne busserne køre rundt med op til 100 feststemte gæster. Derfor indførte regeringen et mundbindskrav i partybusserne. Et krav, som Radio4 i september kunne fortælle, ikke blev overholdt.

Det ville den socialdemokratiske transportminister Benny Engelbrecht ikke acceptere, og derfor indførte han et alkoholforbud i partybusserne i et forsøg på at lukke ned for de kørende fester.

Nu kan Radio4 afsløre, at det ikke har haft den ønskede effekt. Barbussen.dk, som var først med konceptet partybusser i Danmark for tolv år siden, har nu fundet et smuthul i lovgivningen:

”Når vi alligevel holder vores tisse- og rygepauser, så får folk noget at drikke i de pauser. Jeg har ikke hørt noget forbud, hvor der står, at man ikke må drikke alkohol ved siden af en bus,” siger Lasse Korthsen, direktør for Barbussen.dk til Radio4.

Det har fået Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, op ad stolen:

”Man stiller sig åbent frem på den måde og siger: ”Ha-ha, hvor er I dumme. Nu drikker vi os bare ned ude på fortovet, og så fortsætter vi fuldstændig, som vi plejer. Det er fuldstændig vanvittigt faktisk. Det er jo på en eller anden måde også lidt at pisse på fællesskabet,” siger han og fortsætter:

”I første omgang var det paradoksalt, at vi var nødt til at målrette et forbud mod alkohol i de her busser, og så var det selvfølgelig ikke meningen, at man skulle omgå det,” siger Jeppe Bruus til Radio4 Morgen.

Hør hele interviewet med Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, her:

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet