Nyhedsartikel

Søren Espersen og Dennis Flydtkjær flygter fra Dansk Folkeparti

Mathias Bonde
mabo@radio4.dk

Siden Morten Messerschmidt d. 23 januar i år overtog posten som Dansk Folkeparti formand, er hans folketingsgruppe skrumpet fra at have 16 medlemmer til nu seks medlemmer. Senest er det Dennis Flydtkjær, som har valgt at forlade partiet.

“I de sidste par år er det politiske i partiet blevet overskygget af interne læk fra møder, interne skænderier og udhængning af partikolleger i pressen. Det har fjernet fokus fra de politiske budskaber og arbejde. Oven i det har jeg oplevet en dårlig organiseret hverdag på Christiansborg, hvor ressourcerne bruges på de få, mens andre har måttet klare sig selv” lyder det blandt andet fra Dennis Flydtkjær.

Og det er ret overraskende, at netop Dennis Flydtkjær forlader Dansk Folkeparti. Det fortæller Casper Dall, som er poltisk redaktør på Avisen Danmark og vært på Radio4-programmet “Det Blå Hjørne”.
“Når Dennis Flydtkjær stempler ud, så er det virkelig fundamentet bag Morten Messerschmidt, der begynder at krakelere” siger Casper Dall.

Hør seneste udgave af “Det Blå Hjørne” her:

I morges var det Søren Espersen, som meldte sig ud af Dansk Folkeparti. Han har været i partiet i 27 år. Det skrev han på Twitter tidligere i dag.

I går forlod også Peter Skaarup og Jens Henrik Thulesen Dahl Dansk Folkeparti, og i følge Morten Messerschmidt, så er der tale om et planlagt politisk angreb. Det fortæller han i en video på Facebook.
“Det er tydeligt, at det der sker i øjeblikket for Dansk Folkeparti er noget, som nogen har planlagt igennem lang tid. Man har gået og ventet på, at Inger Støjbergs parti skulle komme på banen.”

Der er nu seks folketingsmedlemmer tilbage i Dansk Folkepartis folketingsgruppe, og det er stor opgave, som Morten Messerschmidt nu har foran sig, hvis Dansk Folkeparti skal rejse sig igen, siger Casper Dall.
“Det handler i første omgang om at se, om Morten Messerschmidt kan sætte en prop i hullet og standse afgangen, for ellers kan det ende med, at han og Pia Kjærsgaard er de eneste, der er tilbage inden udgangen af juli.”

Hør historien her i nyhederne fra Radio4:

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Læs også

17.08.22

Krudt, kugler og kampen mod tastaturkrigere trækkes ind i valgkampen

Forude venter en valgkamp, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik vil fylde mere end normalt. Især på grund af krigen i Ukraine. SF og ingeniørforeningen IDA lancerer nu et fælles udspil, der blandt andet skal ruste Danmark mod destruktive cyberangreb. ”Siden Ruslands overfald på Ukraine i februar, står det klart, at verden går mere usikre tider i…

Læs mere
17.08.22

Helge vil have juridisk kønsskifte til sin datter på 9 år

Børn ned til 0 år skal kunne få et nyt CPR-nr. Det mener regeringen i et nyt forslag. Det fremgår af regeringens nye LGBT+-plan, som konkret vil fjerne den nedre aldersgrænse på juridisk kønsskifte. Og det er en god ide, det mener Helge Sune Nymand, far til Eva på 9 år, som har et CPR-nummer,…

Læs mere
17.08.22

Her er Støjbergs folketingskandidater

Danmarksdemokraterne gør sig klar til folketingsvalget med offentliggørelsen af deres kandidater. 30 forskellige folketingskandidater er blevet offentliggjort, og hun henter mange tidligere medlemmer fra både Dansk Folkeparti og Venstre. Det oplyser partiet overfor Radio4. Samlet fordeler kandidaterne således: 13 med baggrund i Dansk Folkeparti. 11 med baggrund i Venstre. 1 med baggrund i Det konservative…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet