Nyhedsartikel

Stolen ryster under Lizette Risgaard og opbakningen smuldrer

Susanne Diekema
sudi@radio4.dk

Indtil videre har seks forbund trukket deres støtte til Lizette Risgaard, de har ikke længere tillid til hende som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) efter anklager om krænkende adfærd.

I formiddag har Dansk Socialrådgiverforening og Farmakonomforeningen trukket deres støtte, ligesom fire andre fagforbund: Teknisk Landsforbund, Danmarks Lærerforening, Kost- og Ernæringsforbundet og HK Danmark.

– Farmakonom-foreningen ser dybt alvorligt på sagen i FH. Med de ting, der er kommet frem i løbet af de sidste døgn, kan vi ikke se for os, at Lizette Risgaard på troværdig vis fremover kan stå i spidsen for de store politiske opgaver i FH. Vi opfordrer derfor Lizette Risgaard til at trække sig som formand, skriver formand Ann-Mari Grønbæk i en mail til DR.

Vi har på Radio4 forsøgt at få en kommentar til situationen fra fungerende formand i FH, Morten Skov Christiansen og næstformand Nanna Højlund, men de er indtil videre ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Men HK formand Anja C. Jensen siger, at en selvbetalt orlov, som Lizette Risgaard er på, ikke er er nok til, at de støtter hende på formandsposten. Under orloven bliver der lavet en ekstern advokatundersøgelse af sagen. Lizette Risgaard har beklaget, hvis nogen har følt sig krænket.

Hør mere i vores nyheder – vi følger sagen løbende.

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet