Nyhedsartikel

Tidligere stadsarkitekt om bænk fjernet fra Aarhus: “Vi skal passe på, vi ikke renser byen for socialt udsatte”

Katrine Volsing og Steffan Axelsen

En 360 graders rund bænk på Klostertorv i Aarhus er blevet fjernet fra byens centrum. Den har i flere år har været samlingspunkt for byens hjemløse og sociale udsatte.

Kritikerne mener, at kommunen med flytningen gør brug af såkaldt Dark Design; et fænomen, hvor man indretter byen, så hjemløse ikke kan sove der – fx ved at montere forlængede armlæn ved bænke, fjerne busskure og bænke eller sætte gitre op ved riste.

“Det er jo ærgerligt, for det er en smuk bænk tegnet til netop denne målgruppe med socialt udsatte og til dette sted. Jeg kan godt forstå tanken om at flytte faciliteter til andre steder, men det er ikke ensbetydende med, at de skal væk fra bybilledet. Selv om de (de socialt udsatte, red.) nogle gange larmer og ikke opfører sig som os andre, så har de stadig lov til at være en del af byen”, siger Stephen Willacy, der er tidligere stadsarkitekt på Aarhus Kommune.

Han mener altså, at det er vigtigt, at der er diversitet i bybilledet – og det mister man ved at flytte en bænk som denne.

“Vi skal passe på, vi ikke renser byen, som man har set i andre storbyer, for socialt udsatte, som ikke passer ind i turisternes idealbillede af Aarhus. De skal kunne være til stede her i byen sammen med alle os andre”, siger han til Radio4.

Ole B. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i byplanlægning, mener, at man ved at fjerne bænken rører ved rummeligheden i samfundet.

“Dét, der er byens DNA fra da man startede med at bygge byer, er, at de er samling for forskellighed, og måden vi håndterer forskellighed på er et udtryk for, hvordan vi er i stand til at bygge byer og agere som samfund. Så rummelighed er en vigtig ting for, hvordan vi ser os selv på i Danmark. Så det at flytte særlige borgergrupper rører ved det allervigtigste i det at have et rummeligt samfund. Det er en vigtig ting, at vi har plads til forskellighed”, siger han til Radio4 Morgen.

Derfor ser han det også som problematisk, at man flytter en bænk tiltænkt socialt udsatte fra byens centrum:

“Vi taler om en central plads i et offentligt byrum, så pr. definition er det tilgængeligt for alle, så hvis man flytter bænke hen, hvor ingen kan se dem, så kan de være for sig selv, så er de heller ikke længere en del af samfundet og bylivet, så der er nogle dilemmaer ved det her”, siger han til Radio4 Morgen.

Hør interviewet med Ole B. Jensen, der er professor ved Aalborg Universitet og forsker i byplanlægning, her:

I Odense Kommune har de tidligere prøvet kræfter med dark design. Men Brian Dybro, rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune, mener ikke at dark design er vejen frem.

“Vi havde i Odense problemer med klager fra naboer og forretninger, hvor de udsatte holdt meget til. Men det nytter jo ikke noget, at man så bare siger: ”Jer vil vi ikke se på, derfor flytter vi bænke”. For hvor skal de så gå hen? Det løser intet, og derfor bør vi altid i byen have en beslutning om ikke at bruge Dark Design”, siger han til Radio4 Morgen.

Derfor er han meget opmærksom på, at de ikke kommer til at bruge dark design for meget i Odense.

“Vi er lige nu i gang med en kæmpe omdannelse af Odense Midtby, og derfor skal der fra starten være tænkt ind, hvor de udsatte skal opholde sig. Jeg kan ikke afvise, at der et eller andet sted vil være Dark Design, men at koste rundt med de udsatte løser i hvert fald intet”, siger Brian Dybro, rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune.

Hør interviewet med Brian Dybro, rådmand for beskæftigelses- og socialforvaltningen i Odense Kommune, her:

Bænken, som ikke længere er at finde på Klostertorv i Aarhus, er nu blevet flyttet en kilometer væk fra byens centrum med afstand til handlende og butikker. Kommunen begrunder selv flytningen med, at bænken skal være samme sted som Kirkens Korshær, der også netop er flyttet fra Klostertorvet.

Læs også

24.09.21

Sofie tog ikke imod tilbud om celleskrab: “Jeg ville ønske, jeg havde fået mere information”

Når man fylder 23 år, får man som kvinde en invitation til en screening for livmoderhalskræft – det man også kalder for et celleskrab. Men halvdelen af de førstegangsinviterede tager ikke imod tilbuddet. En af dem er Sofie Bregnhøj, som i to år ikke tog imod tilbuddet: “Jeg husker tydeligt, at jeg får en besked…

Læs mere
23.09.21

Danske Uber-chauffører står bag socialt bedrageri for millioner

I over 400 sager har Uber-chauffører uretmæssigt modtaget sociale ydelser samtidig med, at de har haft indtægter fra transporttjenesten. Tilbagebetalingskravet lyder på næsten 20 millioner kroner. Over 100 chauffører er politianmeldt. Det er Skattestyrelsen, der har fundet frem til i alt 1.498 personer, der i 2016 og 2017 havde indtægt som chauffører for Uber, og…

Læs mere
23.09.21

17-årig kommer først i mål ved halvmaraton, men får ikke titlen som Danmarks hurtigste kvinde

17-årige Astrid My Rønde Kristensen fra Hjemly Idrætsefterskole på Fyn fik den bedste tid ved søndagens Copenhagen Half Marathon. Men selvom hun kom i mål på lige under 1 time og 15 minutter, så løb hun ikke med titlen som Danmarksmester i halvmarathon for kvinder. Det gjorde derimod Annah Ritah Nagadya, som tilbagelagde de godt…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet