Nyhedsartikel

Tobaksproducent om forbud mod cigaretfiltre: “Symbolpolitisk fjolleforslag”

Gustav Pors Olesen
gup@radio4.dk

Det skal være slut med cigaretter med filter. Det mener både Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen.

De peger på, at filteret i bunden af cigaretten giver en falsk tryghed, og gør det mere behageligt at ryge.

Det siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

“Filteret gør ikke noget – udover at give en mere behagelig oplevelse. Det vil ikke betyde så meget for de faste rygere, men det vil afholde de unge fra starte. Hvis de får tobak i munden, og smagen er mere krads, så starter de nok ikke.”

Hele interviewet med Niels Them Kjær her:

Men forslaget bliver taget meget dårligt imod hos verdens største producent af tobak- og nikotinprodukter, Phillip Morris.

Det kommer nemlig ikke til at gøre nogen forskel, og Christopher Arzrouni, som er kommunikationschef hos Phillip Morris i Danmark, kalder derfor forslaget for desperat.

“Det er jo udenomssnak, og jeg synes, det lyder som et desperat forslag. Rygning er farligt, uanset om der er filter på eller ej. Der står jo på pakken, at rygning dræber. Det der med, at filtrene skulle give en falsk tryghed, er en fjollet påstand. Det er et symbolpolitisk fjolleforslag.”

Ifølge Sundhedsstyrelsens undersøgelse “Danskernes Rygevaner 2022” ryger 19 procent af danskerne dagligt eller næsten dagligt.

Men selvom Christopher Arzrouni gerne vil hjælpe med at nedbringe antallet af rygere, så skal det ikke ske ved et forbud mod cigaretfiltre.

Han peger i stedet på de røgfri nikotinprodukter som et alternativ til rygning.

Hele interviewet med Christopher Arzrouni kan du høre her:

Ifølge rapporten ‘Sygdomsbyrden i Danmark’ fra sundhedsministeriet dør ca. 13.600 danskere hvert år af rygning. Cirka hvert fjerde dødsfald i Danmark skyldes rygning.

Foto: Jakob Eskildsen/Ritzau Scanpix

Læs også

07.06.23

Venstre: Regeringen vil ikke have skærmforbud

Børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, vil ændre loven, så børn ikke eksponeres for skærme i dagtilbuddene. Men regeringen vil ikke indføre et skærmforbud, siger Venstres børneordfører. “Der bliver ikke tale om et skærmforbud. Socialdemokratiet, vores regeringspartner, ønsker heller ikke et forbud.” Sådan siger Venstres børne- og undervisningsordfører, Anni Matthiesen, til Radio4. Mandag meldte børne- og…

Læs mere
04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet