Josef Schütz støtter sig til sin rollator, da hans forsvarsadvokat hjælper ham ind i retssalen.
Advokaten holder et ringbind op foran hans ansigt, for at beskytte den gamle mand mod de rullende kameraer.
Josef Schütz er 101 år gammel.
Inden han nåede at fylde 25 år, skal han have været medskyldig i mordet på 3.518 mennesker i koncentrationslejren Sachsenhausen.
Sådan lyder anklageskriftet i en igangværende retssag i Tyskland.
Men det var ikke Josef Schütz, der henrettede jøder eller sovjetiske krigsfanger.
Josef Schütz var vagtmand. Han stod i koncentrationslejrens vagttårne og holdt vagt med sit gevær.
I ’Genau’ undersøger Thomas Schumann, hvorfor det tyske retsvæsen for tiden slæber 100-årige i retten, fordi de som unge stod vagt ved Det Tredje Riges koncentrationslejre.
”Nazijægeren”
I de tyske medier kaldes det ”de sidste retssager mod nazismens forbrydere”, og blandt ugens gæster er en mand, som af den tyske presse betegnes som ”nazijægeren”.
”Nazijægeren” hedder egentlig Thomas Walther. Han er advokat i sagen mod Josef Schütz og repræsenterer de overlevende fra Sachsenhausen og efterkommerne til dem, som døde i koncentrationslejren.
Selv mener han ikke, at udtrykket ’nazijæger’ passer på ham. Han har forsøgt at udvikle nye ideer i retsforfølgelsen af folk, som deltog i Holocaust. Men at jage gamle mænd er ikke hans stil, fortæller han til Thomas Schumann i ’Genau’.
Thomas Walther mener, at det er en kæmpe fejl, at det tyske retsvæsen først nu fører sag mod koncentrationslejrenes vagtmænd.
De nye ideer, Thomas Walther taler om, blev et vendepunkt i den tyske retspraksis.
Tidligere var det primært dem, som trykkede på aftrækkeren eller førte folk ind i gaskamrene, man slæbte for retten.
Men Thomas Walther gjorde det muligt også at retsforfølge KZ-lejrenes vagtmænd.
Hans far, Rudolph, reddede to jødiske familier under Krystalnatten i 1938, så opgøret med nazismen må siges at ligge til familien.
Foto: Silvio Mungula/WikiMedia Commons