”Vi var mange, der blev overrasket.”
Stefan Seidler sad i salen, da den tyske kansler Olaf Scholz på et ekstraordinært møde i Forbundsdagen sendte et jordskælv gennem tysk politik og tysk selvforståelse.
Olaf Scholz meddelte, at Tyskland vil sende våben til ukrainerne i krigen med Rusland, og at Tyskland fremover skal bruge to procent af sit bruttonationalprodukt på forsvarsudgifter.
Det er et radikalt brud med den holdning, hans egen regering indtil for nylig havde; at tyske våben på grund af landets historie ikke måtte bruges imod russerne.
Men nu sender Olaf Scholz altså panserværnsraketter og anti-luftmissiler til Ukraine, som kan skyde huller i russiske kampvogne og pille russiske helikoptere ud af himlen.
”Det er en fuldstændig kursændring,” siger Stefan Seidler, der er medlem af den tyske forbundsdag for det danske og frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening.
Han var ikke den eneste, der blev overrasket, da udmeldingen kom.
”Det blev holdt til indercirklen af partiets top,” fortæller han og understreger, at beslutningen er af historisk kaliber:
”Med beslutningen i søndags har Tyskland for alvor lagt Anden Verdenskrig og de følger, den har haft, bag sig,” forklarer han.
”Tyskland har været meget pacifistisk, meget tilbageholdende i forhold til militær og til forsvar og til at hjælpe rundt omkring i verden, når der har været krigssituationer. Men nu kan man simpelthen se, at der står en trussel lige foran døren, og man har endelig indset at det tyske forsvar i mange år har været systematisk underfinansieret.”
”Det var et bevægende øjeblik,” fortæller Seidler.
Foto: Axel Heimken/DPA/Ritzau Scanpix
