Med Uffe Ellemann-Jensens død er en af de store aktører i dansk politik gået bort, siger Radio4’s politiske redaktør Thomas Larsen. Han fremhæver, at Ellemann som en af de meget få danske politikere også blev kendt i international politik.
”Det er en af Danmarks mest prægnante, slagkraftige og synlige politikere, der nu er gået bort.”
Sådan lyder vurderingen fra Radio4’s politiske redaktør, Thomas Larsen, efter at det søndag formiddag blev oplyst, at Uffe Ellemann-Jensen er død efter alvorlig sygdom. Thomas Larsen fulgte som journalist størstedelen af Uffe Ellemann-Jensens politiske karriere og har desuden skrevet en biografi om den afdøde toppolitiker.
Ifølge Thomas Larsen vil Uffe Ellemann-Jensen især blive husket for tre ting.
”Den vigtigste politiske periode i Uffe Ellemann-Jensens liv som toppolitiker var uden tvivl hans lange ophold i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København, hvor han residerede i mere end 10 år – hvilket i sig selv er en enestående præstation,” siger Thomas Larsen.
”Det var en periode, som blev præget af historiske opbrud. Først var han en af hovedpersonerne i det langvarige opgør gennem 1980’erne, hvor den borgerlige regering – hvor han sad som udenrigsminister – kæmpede med oppositionen om linjen i Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik i Vestens opgør med det daværende Sovjetunionen. Det var en tid, hvor Vesten og Sovjet stod stejlt overfor hinanden i de sidste år af Den Kolde Krig. Da det store historiske omslag indtraf med Murens Fald i Berlin i 1989 og Sovjetunionens kollaps, indtraf nok det største øjeblik i Uffe Ellemann-Jensens tid, og med ham som udenrigsminister kom Danmark til at spille en lille, men vigtig rolle i anerkendelsen af de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen,” siger Thomas Larsen.
Hør også Nyhederne på Radio4s udsendelse kl. 12, hvor Uffe Ellemann-Jensens død er centrum for udsendelsen:
Radio4’s politiske redaktør dækkede som journalist Uffe Ellemann-Jensens besøg i Baltikum, da Ellemann som en af de allerførste vestlige politikere besøgte de tre små – nu frie – baltiske lande på et tidspunkt, hvor der stadig var skudhuller i murene, og hvor der lå sandsække rundt om flere bygninger, hvor der havde været skudvekslinger med de russiske styrker, der indtil da havde kontrolleret de tre lande.
”Uffe Ellemann-Jensen blev modtaget som en folkehelt, og i Baltikum har de aldrig glemt, at han spillede en så aktiv rolle i at få de tre lande anerkendt, da de langt om længe kunne vriste sig fri af det sovjetiske jerngreb.”
Flere fremtrædende politikere fra de baltiske lande har i dag, søndag, også takket Uffe Ellemann-Jensen for hans indsats med at knytte til Estland, Letland og Litauen til det europæiske samarbejde.
Da Ellemann stoppede som udenrigsminister, var Thomas Larsen også med på ministerens sidste rejse til Bruxelles.
”Det gjorde ondt på Uffe Ellemann-Jensen at forlade sit elskede udenrigsministerium dengang, og det lagde han ikke skjul på,” siger Thomas Larsen, som imidlertid også husker rejsen af en anden årsag.
”Der skete det helt specielle, at han blev klappet ud af de internationale pressefolk, da han havde holdt sit sidste pressemøde. Den slags sker ikke ret tit i international politik, men det viser, at han var respekteret langt uden for Danmarks grænser i sin kapacitet som udenrigsminister,” siger Thomas Larsen.
Selv om Ellemann blev en højt respekteret udenrigsminister, oplevede han også nederlag. Igennem en længere periode kom han – og resten af regeringen – igen og igen i mindretal i sikkerhedspolitikken. Og det var et kæmpe nederlag for Uffe Ellemann-Jensen, da danskerne i sommeren 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union ved en folkeafstemning.
”Uffe Ellemann-Jensen var livet igennem en begejstret og stålsat støtte af det europæiske samarbejde, og han var ofte skuffet og frustreret over, at danskerne efter hans mening var alt for fodslæbende og skeptiske.”
Når det gælder indenrigspolitikken, fremhæver Thomas Larsen, at Uffe Ellemann-Jensen i rollen som Venstres formand var med til at gøre sit parti til et stort og bredt folkeparti igen.
”Starten var meget svær for Uffe Ellemann-Jensen, og hans første folketingsvalg i spidsen for Venstre blev en rendyrket katastrofe. Men langsomt fik han fat. Det lykkedes ham i høj grad at modernisere Venstre og flytte partiet fra landet ind mod de store byer, og han blev til slut så stærk en partileder, at han ved valget i 1998, var meget, meget tæt på at blive Danmarks statsminister. Han stod billedligt talt på dørtrinnet til Statsministeriet, men manglede lige de allersidste stemmer. Da det ikke lykkedes, trådte han tilbage og overlod derpå roret til sin næstkommanderende, Anders Fogh Rasmussen, som bragte Venstre til regeringsmagten i 2001,” siger Thomas Larsen og fortsætter:
”Som partileder var Uffe Ellemann-Jensen en formidabel stærk kommentator og debattør, men det er også klart, at hans skarpe facon flere gange provokerede politiske med- og modspillere, og det skabte problemer for ham, at hans forhold til f.eks. De Konservative ofte var anstrengt, ligesom han meget tydeligt viste, at han ikke havde respekt for det nye Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen. På den måde splittede han nogle gange mere end han samlede, og det var en stor skuffelse for ham, at det aldrig lykkedes at blive statsminister.”
Endelig fremhæver Thomas Larsen, at Uffe Ellemann-Jensen kom til at videreføre og styrke et af de store danske politiske dynastier.
”Hans far Jens Peter Jensen var i en lang årrække politiker, og to af hans børn Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann, har jo begge gjort karriere i dansk politik, hvor de har opnået høje poster. Der er ingen tvivl om, at det var et meget stort øjeblik for Uffe Ellemann-Jensen, da Jakob Ellemann-Jensen blev valgt til ny formand for Venstre, og han håbede til det sidste, at Jakob Ellemann ville få succes som partiformand og måske en dag ville få held til at nå den post, som han aldrig selv fik i en ellers stor og fornem politisk karriere.”
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
