Nyhedsartikel

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Susanne Diekema
sudi@radio4.dk

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt sig slet ikke på bebyggelsesarealer, skriver Miljøstyrelsen.

Det er forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum, der har stået for at fange, mærke og overvåge ulven.

– Vi skal være meget forsigtige med at generalisere med, at det er sådan alle ulve i Danmark vil opføre sig. Det kræver flere ulve, før vi kan trække den type konklusioner, siger professor Peter Sunde fra Institut for Ecosience på Aarhus Universitet.

Forskerne har ikke specifikt undersøgt ulvens færden i forhold til for eksempel husdyr som får, men overvågningen viser, at ulven ikke er tiltrukket af den slags områder, fortæller professoren, der siger, at der ikke er grund til at være bange for ulven.

Forskerne lavede et “rødhætteeksperiment” for at se, hvad der sker, når mennesker kommer tæt på en ulv, der ligger ned. Når de kom tættere på end 50 meter, rejste ulven sig og bevægede sig væk. Den fortsatte 8,5 kilometer, før den lagde sig ned og hvilede sig igen. Det viser, at ulven ikke har mistet sin skyhed over for mennesker, – konkluderer Miljøstyrelsen.

Hanulven er født på det militære øvelsesterræn Borris Hede øst for Skjern. Her befandt den sig størstedelen af tiden. 21 procent af tiden befandt den sig i skov, mens den brugte fem procent af sin tid på landbrugsarealer. Den bevægede sig i gennemsnit ti kilometer om dagen og var især aktiv omkring solopgang og solnedgang.

Hør professoren om ulven her:

Læs også

03.10.23

Fem partier møder fuldtallige op til afstemning om koranlov

Fem partier ophæver clearingen, når lovforslaget om at forbyde utilbørlig behandling af blandt andet koraner skal til afstemning i Folketingssalen. Det gælder partierne Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Det oplyser partierne i en fælles udtalelse. Det betyder, at de stiller med alle medlemmer i salen og dermed tvinger regeringen til…

Læs mere
02.10.23

Flere skoler vil inkludere smartwatches i mobilpolitik

På flere af de største skoler rundt omkring i landets kommuner, overvejer man at inkorporere smartwatches i mobilpolitikken, hvis den ikke allerede er en del af den. Det viser en rundspørge vi har lavet på Radio4, hvor vi har henvendt os til en af de største skoler i samtlige af landets 98 kommuner og ud…

Læs mere
29.09.23

Værste iltsvind i over 20 år: ”En tragedie for dansk havmiljø”

Iltsvindet i de danske farvande er i år så voldsomt, at fisk og andre havorganismer i endnu større områder end tidligere dør af iltmangel. En helt ny rapport fra Nationalt Center for Miljø og Energi konkluderer det værste iltsvind i de danske farvande siden 2002. Det har katastrofale konsekvenser for fiskene og miljøet i de…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet