22 millioner af danskeres pensionskroner har gennem tre danske pensionsselskaber været investeret i den indiske industrivirksomhed Adani Ports, der i en ny rapport kædes sammen med Myanmars militærregime.
Den uafhængige, australske organisation Australian Centre for International Justice retter i en ny rapport skarp kritik af den indiske virksomhed Adani Ports, som tre danske pensionsselskaber har investeret i, og opfordrer investorer til at frasælge aktier.
De fire danske pensionsselskaber er AP Pension, Pensam, Lægernes Pension.
Virksomheden, Adani Ports, har ifølge rapporten overført ca. 325 mio. kr. i forbindelse med et stort havneprojekt i byen Yangon i Myanmar til virksomheden Myanmar Economic Corporation. Virksomheden er et stort konglomerat, der er ejet og drevet af militæret i Myanmar.
Af de i alt 22 millioner kroner, som de danske pensionsselskaber har investeret i indiske Adani Ports, er langt størstedelen af værdipapirerne ejet af AP Pension og Pensam. AP Pension står således for en aktiepost på ca. 14,6 mio. kr., mens Pensam har for ca. 6,7 mio. kr. i virksomhedsobligationer i Adani Ports. De resterende ca. 600.000 står Lægernes Pension for.
Udover pengeoverførslen på ca. 325 mio. kr. afslører den australske rapport også, at direktøren for Adani Ports, Karan Adani, har mødt og udvekslet gaver med den militære leder i Myanmar, Min Aung Hlaing.
Vidste det ikke – nu bliver det undersøgt
De danske pensionsselskaber understreger, at man ikke har kendt til de forhold, der bliver beskrevet i rapporten, og fortæller derudover, at Adani Ports-aktien er blevet en del af pensionsselskabernes portefølje gennem eksterne investeringsfonde. Det er således ikke de danske pensionsselskaber, der selv aktivt har købt den indiske aktie.
”Vi har allerede taget dialog med vores rådgiver Sustainalytics om de nye oplysninger, som vi selvsagt tager meget alvorligt i lyset af de ulykkelige begivenheder, der finder sted i Myanmar, og vi kommer til at undersøge sagen nærmere i samarbejde med vores rådgiver,” skriver ESG-chef Mikael Bek fra Pensam til Radio4.
Samme melding lyder fra AP Pension.
“Vi har brug for at undersøge sagen nærmere sammen med vores eksterne rådgiver, før vi kan sige noget konkret om, hvordan vi håndterer situationen,” siger pressechef i AP Pension, Nicolai Nielsen, til Radio4.
Adani Ports-aktien har også skabt uro i Norge. Her er det kommet frem, at Oljefondet, der er en norsk statsejet pensionsfond, har investeret 1,4 mia. kr. i den indiske virksomhed.
Hos pensionsselskabernes brancheorganisation Forsikring og Pension forsikrer man også om, at sagen nu bliver undersøgt.
”Når der kommer sådanne oplysninger frem, så går der en proces i gang ude hos pensionsselskaberne, fordi det er jo helt nye oplysninger. Selskaberne skal undersøge, hvad der ligger bag de nye oplysninger og være sikre på, at oplysningerne er helt korrekte. Og til sidst skal de jo så tage en beslutning om, hvorvidt det er så problematisk, og om der bør handles på det”.
“Danske pensionsselskaber har 3.500 mia. kr. stående i forskellige aktiver. To tredjedele af dem er i udlandet, så det sker af og til, at der opstår tvivlsspørgsmål og dilemmaer, som de her. Det her, vil jeg dog nok sige, er beskyldninger om forhold i den grovere ende,” siger underdirektør i Forsikring og Pension, Tom Vile Jensen.
Adani Ports-aktien har ellers været et godt bekendtskab for de danske pensionsformuer i 2021. Siden 1. januar er den nemlig steget med 68,67%.
Rettelse: Tidligere fremgik det, at pensionsselskabet P+ også havde aktier i Adani Ports. Efter udgivelse er redaktionen blevet gjort opmærksom på, at det ikke længere er tilfældet. Adani Ports-aktien fremgår af P+’s aktieliste pr. 31/12-2020, mens P+ oplyser, at aktien i februar er blevet frasolgt “som følge af overvejelser omkring miljø og finansielle forhold hos selskabet”.