Nyhedsartikel

Venstre-gruppeformand om Ellemanns kovending: “Det er nogle store kameler, der bliver slugt i øjeblikket”

Camilla Wilhardt Boesen

Venstres bagland er splittet og bekymret efter Jakob Ellemann-Jensens kovending.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen ønsker ikke længere en advokatvurdering af Mette Frederiksens ansvar i Minksagen, hvis han vælger at gå med i en bred regering.

Det sagde han under regeringsforhandlingerne på Marienborg søndag.

Den udmelding har splittet Venstres bagland.

Anders G. Christensen, tidligere borgmester i Favrskov Kommune og gruppeformand for Venstre i Region Midtjylland, er noget loren ved Ellemanns udmelding:

”Der er ingen tvivl om, at det er nogle store kameler, der bliver slugt i øjeblikket. I Venstre var vi relativt klare i mælet i forhold til undersøgelsen af minkskandalen og for den sags skyld også FE-skandalen før valget. At det er blevet lagt på hylden, det er i hvert fald noget, der river og flår i vores parti i øjeblikket,” siger Anders G. Christensen til Radio4 Morgen.

Anders G. Christensen er bekymret for et kommende regeringsoplæg, og Ellemanns udmelding river i hans liberale sjæl, fortæller han:

”Hvis den der kamel skal glide ned, så skal regeringsoplægget være rigtig, rigtig, rigtig blåt. Og det kan jeg godt være bekymret for, at det ikke er,” siger Anders G. Christensen.

Hør hele interviewet med Anders G. Christensen i Radio4 Morgen her:

Én af dem, der er positive over for Ellemanns udmelding, er Dorte West, medlem af Venstre og borgmester i Herning Kommune for Venstre.

Hun mener, at Jakob Ellemann-Jensen har truffet den rigtige beslutning om at droppe kravet.

“Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på, hvad der er brug for i Danmark lige nu, og vi har brug for reformer. Vi har brug for, at der bliver taget nogle vigtige beslutninger, og der synes jeg, at der er rigtig mange ting, der samler os hen over midten, som Venstre gerne vil have indflydelse på,” siger Dorte West til Radio4 Morgen.

Hør hele interviewet med Dorte West i Radio4 Morgen her:

Foto: Rikke Kjær Poulsen/Ritzau Scanpix

 

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet