Nyhedsartikel

Nyt debatprogram om integration på Radio4

Integrationen i Danmark er forfejlet. Vi har i de seneste 25 år enten haft fokus på at imødekomme kulturelle særhensyn eller afvise al form for integration. Det er som om, at debatten har glemt det vigtigste.  At skubbe folk ind i det store fællesskab. Og ikke give dem mulighed for at parkere sig selv i parallelsamfund.

Det mener samfundsdebattør, forfatter og tidligere konservativ politiker, Ali Aminali, der vil kæmpe for at få debatten gjort relevant igen.

Derfor laver han podcasten ‘Alis Integrationsland’, der nu bliver til et nyt radioprogram på Radio4.

Ali Aminali mener, at integrationsdebatten alt for ofte består af overordnende politiske holdninger og kun sjældent kommer i dybden. Derfor vil han med programmet ‘Alis Integrationsland’ ind bag de skarpe holdninger.

”Jeg vil tage en dybere samtale med mine gæster om, hvad det er de vil gøre, når det handler om integration i Danmark. Der skal være tid til at sige, hvad man har på hjerte, og tid til at svare på det modspil, jeg giver dem. Mit mål er at stille kritiske spørgsmål og udfordre både mig selv og mine gæster. Det bliver hårdt, ærligt og råt – men forhåbentligt også givende”, siger han.

Integration er og bliver et af de mest aktuelle, vedkommende og afgørende politiske temaer i vores samfund.

Derfor starter ‘Alis integrationsland’ på Radio4 fra og med tirsdag d. 26. maj kl. 11:05.

Første gæst bliver naturligvis udlændinge og integrationsminister, Mathias Tesfaye.

Alis overordnede mission er at gå imod idéen om, at der findes én endegyldig sandhed, og én rigtig måde at håndtere integration på. Derfor vil han i programmet  ‘Alis Integrationsland’ skubbe til både sin egen og gæsternes overbevisninger.

”Det er så fedt, hvis der kommer en gæst ind, som bliver nødt til at genoverveje sit standpunkt eller sætte refleksioner i gang hos både mig som vært og lytterne”, siger han.

Om værten:

Ali Aminali er en dansk-iransk debattør, klummeskribent, forfatter og socialrådgiver. Desuden er han tidligere Folketings- og europaparlaments-kandidat for Det Konservative Folkeparti.

Da Ali var fem år flygtede han til Danmark med sine forældre fra det islamistiske præstestyre i Iran. Han voksede op i Ålsgårde i Nordsjælland og uddannede sig til socialrådgiver. Siden 2014 har han arbejdet med integration og beskæftigelse i Aarhus og Silkeborg.

Han har selv været vidne til, at f.eks. kvinder med anden etnisk baggrund på kontanthjælp, bliver behandlet anderledes end danske kvinder i samme situation. Han mener at der generelt bliver taget for meget hensyn til flygtninge og indvandrere i Danmark, at det spænder ben for den integration der er så vigtig. Derfor mener han at en grundig debat er så vigtig.

Han har blandt andet skrevet bogen ‘Alis Danmarkshistorie’.

‘Alis Integrationsland’ bliver sendt tirsdage kl. 11:05, første gang tirsdag d. 26. maj, og kan også lyttes som podcast.

Læs også

11.08.20

Lea skal bære mundbind på gymnasiet: Jeg har delte meninger om det

Når 3.g’er Lea Schouw Jensen møder ind til første dag i det nye skoleår på Roskilde Katedralskole i morgen, skal hun have mundbind med i tasken. Gymnasiet har indført et krav om, at skolens elever og medarbejdere skal bære mundbind på skolens område, når de forlader klasselokalet. Det oplyser skolen i et brev på deres…

Læs mere
10.08.20

Nye programmer på Radio4

‘Frontlinjen’, ‘Hjælp – Jeg er forælder!’ og ‘Overskud’ er blandt de nye programmer, du kan lytte til på Radio4 til efteråret. Fotos: Agnete Schlichtkrull Mandag åbner Radio4’s sendeplan for efteråret med hele 17 nye formater båret af skarp debat, radiofoniske eksperimenter, erhvervsliv og investeringer. Og ikke mindst mere sport i dagsfladen. I efteråret gør Radio4…

Læs mere
10.08.20

Overskud – med Sofie Østergaard

I en helt ny programserie giver Sofie Østergaard og forskellige gæster gode råd til dig, der gerne vil lære at investere og som ønsker at tage ansvar for værdierne i dit liv. Første program sendes tirsdag den 11.august klokken 13.05 på Radio4. “For rigtig mange mennesker virker alt med aktier, investeringer og pensionsopsparing som en lukket…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4’S LYTTERPANEL

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores lytterpanel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.