Nyhedsartikel

FREMTIDENS FORRETNING SER MODEINDUSTRIEN EFTER I SØMMENE

I næste udgave af Fremtidens Forretning ser erhvervskvinden og iværksætteren Caroline Søeborg Ahlefeldt nærmere på modeindustriens klimaaftryk. Og ikke mindst, hvad branchen selv gør for at finde løsninger.    

Den globale tøjproduktion er fordoblet over de seneste 15 år og det belaster vores miljø. Alligevel er det kun ganske få af os forbrugere, som tænker på bæredygtighed og miljøpåvirkning, når vi er ude at købe nyt tøj. Netop det paradoks stiller Caroline Søeborg Ahlefeldt skarpt på i den kommende udgave af erhvervsmagasinet Fremtidens Forretning, som sendes nu på torsdag klokken 13.05 på Radio4.

Opgør med brug og smid væk-kultur

I programmet spørger hun, hvordan modeindustrien forholder sig til arbejdet med bæredygtighed og FN’s verdensmål – både herhjemme og på globalt plan? Og hvad vi egentlig stiller op, hvis vi ønsker at ændre vores forbrugsvaner og komme den fremherskende brug og smid væk-kultur til livs?

Til at gøre os klogere på de spørgsmål har Søeborg Ahlefeldt inviteret gæster i studiet. I programmet deltager Simon Hansen fra brancheorganisationen Dansk Mode og Tekstil, Else Skjold, som er lektor og forsker ved KADK samt direktørerne Peter Svensson og Thomas Brorsen fra hhv. Continued og Pond, som på hver sin måde arbejder aktivt med at omsætte bæredygtighed til god forretning.

Fremtidens Forretning er Radio4s bud på et moderne erhvervsmagasin, hvor vi hver uge dykker ned i markante erhvervshistorier set igennem en prisme af bæredygtighed, cirkulær- og deleøkonomi.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

———–

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390

Læs også

30.07.21

Organisation efterlyser mere handicapvenlig natur

Der er brug for at gøre naturen mere handicapvenlig. Det mener Danske Handicaporganisationer. I en ny rapport fra organisationen svarer hver femte person med handicap, der er med i undersøgelsen, at det er de fysiske rammer, der afholder dem fra at benytte naturen. Ifølge Sif Holst, der er næstformand i Danske Handicaporganisationer, er der flere…

Læs mere
29.07.21

Chefer er blevet mere rummelige over for ansattes tøjvalg

De fleste af os behøver ikke længere bruge lang tid foran spejlet på at finde det rette slips eller den pæne nederdel, når arbejdet venter. For ifølge en ny undersøgelse fra Fagorganisationen Lederne har en stor del af landets chefer færre krav til medarbejderne om, hvilket slags arbejdstøj de tager på – også kaldet dresscode.…

Læs mere
28.07.21

Stor rejselyst giver lang ventetid på nyt pas

Flere af landets borgerservicecentre har travlt i øjeblikket. For med lempede rejserestriktioner har mange danskere brug for at få fornyet deres pas. Det betyder, at der flere steder i landet lige nu er flere ugers ventetid på at kunne bestille en tid til at få et nyt pas. Det viser en opgørelse, Radio4 Morgen har…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet