Nyhedsartikel

HAN SKAL GI’ DIG DIN MORGENRADIO

Radio4. Kasper Harboe. Foto: Agnete Schlichtkrull

 

Den erfarne radiovært Kasper Harboe står bag mikrofonen på morgenfladen, når den nye landsdækkende radiostation, Radio4, går i luften den 1. november.

Radioværten og journalisten Kasper Harboe vil inden længe være i din radio lige fra morgenstunden. Den 47årige århusianer er den først ankomne af i alt fire værter på det nye morgenhold på Radio4.

Kasper Harboe har lavet radio i en årrække og er bl.a. kendt fra P4-programmet ‘Formiddag på 4’eren’, hvor han har dannet værtspar med bl.a. Julie Berthelsen og Lotte Friis. Han har tidligere desuden lavet reportager til både P1 og P3. Og så har han stået foran kameraet, nemlig som vært på tv-programmet Ausfahrt på DR2. Men fra 1. november vil han sende direkte morgenradio fra Radio4s nyindrettede studier på Banegårdspladsen i det centrale Aarhus.

”Jeg glæder mig til at være med til at lave et helt nyt morgenprogram, der både er fuld af vigtige historier med vitaminer og samtidig bevarer forbindelsen til det gode hverdagsliv,” siger Kasper Harboe.

Kender lytterne

Det er en yderst tilfreds nyheds- og aktualitetschef, Tina Kragelund, som byder velkommen.

“Kasper Harboe bliver en af vores mest garvede værter. Han kender lytterne – og de kender ham. De evner og den erfaring han besidder, er uvurderlig, når man går i luften med en helt ny radiostation,” siger hun og fortsætter:

”Vi prøver helt generelt at sætte erfarne og nye værter sammen. Vi har brug for de garvede værter, der er fortrolige med radioens univers. Samtidig vil også gerne give plads til nye talenter – nogle som har stærke holdninger og brænder for at fortælle historier, men som ikke nødvendigvis har lavet så pokkers meget radio før,” siger Tina Kragelund.

Kasper Harboe er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus. Han er far til tre døtre og bosiddende i Solbjerg ved Aarhus. Den samlede holdopstilling på Radio4s morgen forventes at blive meldt ud inden længe.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

 

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390
E: jov@radio4.dk

Læs også

08.02.23

Odense vil være skældudfri by

“Ingen børn skal opleve at blive skældt ud af voksne, hverken ude eller hjemme.” Sådan lyder det i en ny vision fra blandt andre Odense Kommunes børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen fra Radikale Venstre, der vil gøre Odense til en skældudfri by. Der ligger dog endnu ikke færdiglavet politiske forslag i skuffen. “Det hele er…

Læs mere
07.02.23

Professor: “Der var 6000 til store bededagsdemonstration”

Der var ikke 50.000 mennesker på Christiansborg Slotsplads for at vise deres utilfredshed med regeringens planer om at afskaffe store bededag til demonstrationen søndag. Det vurderer Anders Bjorholm Dahl, der er professor i billedanalyse ved DTU og har arbejdet med at udvikle computermodeller, som eksempelvis kan estimere folketal. “Vi kom frem til 6000 personer. Og…

Læs mere
07.02.23

Som om ulykkerne ikke vil stoppe for Ellemann og Venstre

Med vicestatsminister og forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, på sygeorlov er Venstre efterladt i en vanskelig situation. Det er blevet endnu sværere at se, hvordan partiets krise kan stoppes. Da Jakob Ellemann-Jensen kort før jul trådte ind i den nye SVM-regering med titel af forsvarsminister og vicestatsminister, forklarede han journalisterne, at han skulle være klar til at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet