Nyhedsartikel

Jule- og nytårsstemning fra Radio4

De er masser af nye lytteværdige programmer både i radioen og på podcast. Her er et blik på det, der skaber julestemning og minder os om, at året rinder ud.

Flere programmer kigger tilbage på året, der er gået, og de gør det på vidt forskellige måder. Stå for eksempel tidligt op med ’Morgenmenneske’ og kig ind i den menneskelige adfærd, når Tony Evald Clausen kigger nærmere på årets nyhedshistorier. Morgenerne bliver som vanligt sparket i gang af ’Radio4 Morgen’, der i julen dog først begynder kl. 7.05.

Året bliver også kigget efter i sømmene med kærlighedsbrillerne på, når sexolog Sara Skaarup kigger på 2020 i de to programmer ’Året under kærlig behandling’. Og ja, så byder julen på to ekstra programmer med kanalens faste program ’Monarkiet’, der strøer lidt royalt juleknas ud over fladen med et dybere kig ind i Prins Henriks pladesamling og med værtens helt eget nytårstaffel med blandt andre Bertel Haarder til bords.

Andre af Radio4’s faste programmer dufter også af jule- og nytårsferie. Programmet ’Stream & chill’, der handler om alle de tv-serier, mange af os streamer og ser hjemme i sofaen, serverer panelets vurderinger af de allerbedste serier i 2020. Og i ’Frontlinjen’ bliver der sendt nytårshilsner til danske soldater i udlandet.

Kulturprogrammet ’Kræs’ juler flere gange i løbet af ferien. Blandt andre med Ane Cortzen, der er kæmpefan af filmen ’Love Actually’, og med Joy Mogensen, der er gæst i julestuen, hvor forskellige kendte danskere fremhæver en julesang, fordi de har et særligt juleminde forbundet med den. Det er også i ’Kræs’, du kan hente inspiration til de bedste bøger fra 2020.

I løbet af december har reportageserien ’Biskoppens julehjælp’ med tidligere biskop i Aarhus Kjeld Holm kunnet høres på Radio4 og på podcast. Der er fem afsnit i serien, og de sidste to sendes i henholdsvis jule- og nytårsugen.

Op til nytårsaften fanges der naturligvis en nytårstorsk i programmet ’Fisk!’

Find hele sendeplanen på Radio4.dk. Vi sender 126 nye radiotimer til dig hver uge – også i ferien.

 

Juleferiens udvalgte programmer på Radio4

’Morgenmenneske’ fra 24. december kl. 6.05 mandag – fredag

’Året under kærlig behandling’ 24. dec. og 1. jan. Kl. 12.10

’Monarkiet’ ekstra 25. dec. kl. 12.10 og 1. jan. kl. 10.05

’Frontlinjen’ tirsdage kl. 11.05

’Stream & chill’ torsdage kl. 18.05

’Kræs’ tirsdag – fredag kl. 17.05

’Biskoppens julehjælp’ – onsdage kl. 13.05

’Fisk!’ – onsdage kl. 02.00

Fotos: Tor Birk Trads/Agnete Schlichtkrull

Læs også

15.01.21

Pres for sidestilling af soldater og fængselsbetjente med PTSD

Partier og fængselsforbund vil sidestille fængselsbetjente med soldaterveteraner efter voldsom tendens De danske fængsler har udviklet sig til så voldsom en arbejdsplads, at 13,5 procent af fængselsbetjentene opfylder diagnosekravene for PTSD. Det viste en rapport fra forskningscenteret VIVE i september. “Det er en katastrofe. Det skal vi ikke bare acceptere som en erhvervsrisiko, og det…

Læs mere
14.01.21

Frivillige trækker sig fra væresteder på grund af coronafrygt

Mens store dele af Danmark er lukket ned, så kan socialt udsatte og hjemløse fortsat få et måltid og en snak på landets væresteder og varmestuer. De er nemlig stadig åbne. Men nu begynder de frivillige at trække sig fra arbejdet på værestederne – og det skaber problemer. Det fortæller Vibe Klarup, der er direktør i alliancen…

Læs mere
13.01.21

Værnepligtige efterlyser ligestilling

Det er problematisk, at kvindelige værnepligtige i modsætning til mandlige værnepligtige kan vælge at stoppe før tid, mener Værnepligtsrådet. Forsvarsminister er opmærksom på udfordringen. Flere og flere kvinder melder sig som værnepligtige. Faktisk er mere end hver femte værnepligtig en kvinde. Men selvom de går igennem de samme strabadser som mændene, så har de ikke…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet