Nyhedsartikel

NINA BENDIXEN BLIVER VÆRT PÅ NYT KLIMAPROGRAM

Journalist og vært Nina Bendixen. Foto: Agnete Schlichtkrull

Klimaforandringer, klimakrise og endda klima-angst. Klimaet er på alles læber, men hvad er egentlig konsekvenserne af de menneskabte klimapåvirkninger – og mindst lige så vigtigt, har vi overhovedet nogle løsninger?

I et nyt program sætter Nina Bendixen fokus på vores klima. Programmet ’Klimatosset’ klæder lytterne på til at forstå fremtidens klimaudfordringer og leverer samtidig gode bud på, hvordan man selv kan vælge mere bæredygtige løsninger i hverdagen.

”Jeg er vant til at fortælle om vejret for de næste fem dage. Men det der sker på den anden side af femdøgneren, altså de næste fem årtier, det synes jeg er vildt spændende og skræmmende på samme tid. Klimaet er genstand for enorme følelser og store diskussioner. Og jeg vil rigtig gerne både bygge bro og skabe debat i det nye program,” siger Nina Bendixen.

Gæster som har styr på deres klima-fakta

’Klimatosset’ vil give lytterne alle de aktuelle, tankevækkende og relevante nyheder på klimaområdet i ugen der er gået – både herhjemme og internationalt. Og så har Nina Bendixen hver uge nye gæster i studiet, som ved noget om klimaet og som kan hjælpe os andre med at finde hoved og hale i et stofområde, hvor modsatrettede eller misvisende historier ofte florerer. Men også gæster med en mening, en passion eller måske en frygt, som de gerne vil dele med os andre.

Klimatosset sendes første gang søndag den 3. november fra 14.05 til 16.00 og kan desuden høres som podcast.

Nina Bendixen er journalist fra Syddansk Universitet i Odense og har i en årrække været vejrvært på ’TV-Avisen’ og ’Vores Vejr’. Radiomediet er dog ikke nyt for hende, idet hun tidligere har arbejdet som vært og tilrettelægger hos den tidligere Radio KLUBBEN i Odense og VLR i Vejle.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

———

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390
E: jov@radio4.dk

Læs også

26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere
25.09.23

Kommune bøjer reglerne: Sender to kvinder afsted til prins Christians fest

Københavns Kommune har, som den eneste kommune i landet, valgt at sende to 18-årige kvinder afsted til gallataffel i anledning af prins Christians fødselsdag. Stort set alle kommuner har nu udpeget de to 18-årige, der i oktober skal til gallataffel på Christiansborg Slot i anledningen af Prins Christians fødselsdag. En ung kvinde og en ung…

Læs mere
23.09.23

Demonstrationer mod brexit i London

Stor demonstration mod brexit i London i dag. Ifølge den britiske avis The Independent var der omkring 3.000 “re-joiners” på gaden, der vil tilbage i EU. De demonstrerede imod, at Storbritannien forlod Den Europæiske Union. Brexit still sucks!’: stod der blandt på nogle af de mange bannere. En spørgeundersøgelse blandt mere end 4.000 af de…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet