Nyhedsartikel

Nyt portrætprogram går psykologisk til værks

To blomstrede drømmesenge, 240 svar i en personlighedstest, en radiovært og en kendt dansker med mod til at se sig selv i spejlet danner ramme om sommerens nye portrætprogram på Radio4.

Trives du bedst, når bestikket ligger snorlige i skuffen? Stiller du dig langs væggen, eller befinder du dig godt i midten af lokalet? Måske er det ikke noget du tænker over, eller også tænker du lidt for meget over det.

Vært Katrine Hedegaard slår to drømmesenge op forskellige steder i landet, hvor hun inviterer travle mennesker til at lægge sig på langs i programmet ’Drømmesengen’.

Ud fra den personlighedstest, som de har lavet inden programmet, og en personlighedsprofil, som de ikke selv har set, taler de sig igennem, hvordan profilen svarer til det billede offentligheden har af hovedpersonen – og ikke mindst hvordan testen svarer til det billede, hovedpersonen selv har.

Det kræver mod at tage en personlighedstest, og endnu mere mod at lade andre kigge med over skulderen, men det giver også hovedpersonerne mulighed for at nuancere opfattelsen af dem, samt at opdage nye sider af sig selv.

’Drømmesengen’ er et nærgående, varmt og anderledes portrætprogram, der kører 11 gange hen over sommeren på Radio4, mens portrætprogrammet ’Det sidste måltid’ holder sommerferie.

Kristian versus Hornsleth

Den første gæst i ’Drømmesengen’ er kunstneren Kristian von Hornsleth.

”Jeg er sådan en slags hobby-skizofren,” fortæller han i programmet og uddyber sammen med testresultatet, hvordan han nogle gange er Kristian og andre gange er Hornsleth, og hvordan de to vidt forskellige sider kommer til udtryk. Samtalen på drømmesengen giver et overraskende anderledes billede af den danske kunstner.

Nogle af de andre, der lægger sig godt til rette i den storblomstrede drømmeseng, er Mia Wagner, Sigurd Barrett, Anne Glad, Tobias Hamann, Joan Ørting, Katinka, Bubber og Søs Egelind.

Hør med i ’Drømmesengen’ og oplev hvad sker der, når travle mennesker lægger sig ned og skal forholde sig til deres egen personlighedsprofil. Det giver helt sikkert nogle andre billeder af de personer, som vi tror vi kender. Det er ærligt, sjovt og overraskende.

Det er psykolog Charlotte Raaby Jakobsen, der har analyseret personlighedstesten og udformet personlighedsprofilerne til programmet. Hun er certificeret i ‘Big Five’-modellen.

Lyt med hver søndag kl. 10 og efterfølgende som podcast. Første gang 28. juni med Kristian von Hornsleth.

Læs også

04.06.23

Ulv søger væk fra mennesker og bebyggede områder

Et nyt studie viser af en ulv undgår mennesker og foretrækker at være i natur. Det er en ung hanulv, der er GPS-mærket, og hvor ulven er observeret fra december til marts i år. Dataene viser, at den unge hanulv i 70 procent af tiden befandt sig på arealer, der betegnes som “natur”. Den befandt…

Læs mere
03.06.23

Hjemme igen efter 7 måneder i berygtet fængsel i Iran

Den 28-årige dansker Thomas Kjems fra Aalborg, der har siddet fængslet i Iran, er i dag kommet hjem til Danmark og genforenet med sin familie. Han landede efter middagstids i Københavns Lufthavn, hvor han til de mange fremmødte journalister sagde, at det var fantastisk at være hjemme igen. Han havde selv svært ved at tro,…

Læs mere
02.06.23

Talsperson for utilfredse vognmænd: Der kommer flere aktioner

Vognmændene har ikke opgivet kampen mod vejafgiften for lastbiler, selvom den nu er vedtaget. Talspersonen for de utilfredse vognmænd varsler flere aktioner. ”Man kan sige, at der står 1-0 til modparten. Men lad os se, hvordan det ser ud senere.” Sådan lyder det fra Jakob Forman, talsperson for de utilfredse vognmænd, som ikke mener, at…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet