Nyhedsartikel

Radio4 henter stærk nyhedsprofil

Den undersøgende journalistik skal styrkes, og der skal laves endnu flere dagsordensættende historier, som inviterer flere ind i samfundsdebatten. De ambitioner ligger bag chefudvidelsen på Radio4, der har ansat 44-årige Jon Hasselbalch Mikkelsen som nyheds- og aktualitetschef.

Jon Hasselbalch Mikkelsen kommer fra en stilling som redaktionschef og souschef på TV2’s hovedkanal, hvor han har været med til at lægge den redaktionelle linje på TV2 Nyhederne. Han har ligeledes erfaring med at lave landsdækkende, undersøgende journalistik med et regionalt udgangspunkt fra DR i Aarhus. Han tiltræder sin nye stilling på Radio4 den 1. juli.

Ansættelsen sker i forlængelse af, at Radio4 har taget hul på næste fase, hvor den undersøgende journalistik skal have endnu større plads i både nyhedshistorier og radioens programmer.

”Vi ønsker at sætte dagsorden hver eneste uge med historier og programmer, der gør en forskel eller skaber forandring. Sidste år blev 225 af Radio4’s historier citeret over 1300 gange i medierne, hvilket viser, at vi er ved at finde en vej for vores egne historier. Vi skal lave endnu flere af den slags historier, som skaber samtale og debat. Med ansættelsen af Jon får Radio4 en virkelig stærk journalistisk chef med lang erfaring i, hvordan man laver landsdækkende indhold med et regionalt afsæt,” siger Anne-Marie Dohm, administrerende direktør for Radio4.

Tre nye redaktører og en rokade

For at understøtte den dagsordensættende journalistik ansætter Radio4 ligeledes en redaktør i nyhedsafdelingen med ansvar for større journalistiske satsninger og undersøgende journalistik. Samtidig ansætter Radio4 også en politisk redaktør der med udgangspunkt i Christiansborg kommer til at bidrage til at sætte retning for den politiske dækning.

Ansættelsen af Jon Hasselbalch Mikkelsen betyder også en mindre rokade i Radio4’s ledelse. Tidligere nyheds- og aktualitetschef, Tina Kragelund, bliver udnævnt til ny programchef med ansvar for kanalens samlede profil og interne redaktioner, der til dagligt producerer programmer inden for kultur, udland, debat, sport og samfund. Hun får samtidig ansvar for de programmer, som i dag produceres af en række eksterne radio- og podcast-producenter. I programafdelingen bliver der desuden ansat en kulturredaktør, som fremover sammen med radioens kulturredaktion skal have fokus på udviklingen af journalistik om den brede kultur herhjemme.

For at sikre, at lytterne rent faktisk finder og bruger Radio4’s indhold, bliver Radio4’s tidligere programchef, Rikke Hedman, fremover ansvarlig for kanalens presse, markedsføring og aktiviteter på sociale medier, som skal understøtte brugen og kendskabet til radioens indhold. Hun får samtidig ansvaret for projekter og live-events, der oven på en nedlukning nu gør det muligt at få Radio4’s programindhold ud i hele landet, hvor den direkte dialog med danskerne kan invitere flere til at deltage i debat om vores samfund.

Læs også

25.03.23

Moderaterne har fået ungdomsparti og ser stort på nye meningsmålinger

Moderaterne i dag vedtaget at stifte et ungdomsparti Unge Moderater. Hidtil har partiet haft en ungdomsafdeling, som Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz og Max Manøe Bjerregaard har stået i spidsen for. De skal også stå for at omdanne ungdomsafdelingen til et ungdomsparti frem mod næste årsmøde. Med et ungdomsparti kan der søges økonomisk støtte fra Dansk Ungdoms…

Læs mere
24.03.23

Nye Borgerlige-politiker om Svend Pedersen: “Det er træls”

Medlem af Nye Borgerliges hovedbestyrelse Svend Pedersen, har vakt opsigt med en række stærkt kontroversielle udtalelser. Og det er træls. Det mener Karsten Byrgesen, som sidder i Fredericia kommunalbestyrelse og regionsrådet for Region Syddanmark for Nye Borgerlige. Debatten om Svend Pedersens udsagn flytter fokus fra Nye Borgerliges politik. Og det generer blandt andet Karsten Byrgesen.…

Læs mere
24.03.23

Der ligger kun krummer på Nicolai Wammens bord

Der er næsten intet at forhandle om for de partier, der kommer ind til mødebordet hos finansminister, Nicolai Wammen, for at lægge arm om regeringens nye finanslovsudspil. ”Jeg forventer ikke et meget langt forhandlingsforløb.” Sådan lød konstateringen fra finansminister, Nicolai Wammen, da han sammen med Troels Lund Poulsen fra Venstre og Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet