Nyhedsartikel

Skarp nyhedsprofil til Radio4

Foto: Amalie Karlshøj Radoor

Radio4 har ansat 39-årige Mikkel Skovsgaard som redaktionschef for Radio4 Morgen og timenyhederne. Han kommer fra en stilling som redaktør på TV 2 Nyhederne.

De seneste tre år har han brugt som nyhedsredaktør på Kvægtorvet i Odense, men før det var det radio, der fyldte i Mikkel Skovsgaards arbejdsliv. Den erfaring kommer han til at trække på igen, når han begynder som redaktionschef for Radio4 Morgen og timenyhederne hos Radio4. Sammen med journalister, værter og producere kommer han til at stå i spidsen for at videreudvikle nyhedsjournalistikken på radioen.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at få Mikkel Skovsgaard på holdet, fordi han er skarp på den journalistik, der har betydning for danskernes hverdag. Han formår både at se den historie, som inviterer til debat og engagement, og den historie som med en særlig indsats kan sætte dagsorden både i Radio4 og andre medier,” siger nyheds- og aktualitetschef Tina Kragelund.

Nyheder har netop været omdrejningspunktet for alt, hvad 39-årige Mikkel Skovsgaard har arbejdet med hos både DR, TV 2-regionerne og siden TV 2 Danmark – både som reporter, vært og redaktør. På Radio4 Morgen bliver den store opgave at sende lytterne godt orienteret på arbejde mellem kl. 6-9 og derefter holde dem opdateret hver time resten af dagen.

“Nyhedsredaktionen er kommet rigtig godt fra start, og jeg glæder mig til at være med til at videreudvikle på journalistikken og det videre arbejde med at sætte vores egen dagsorden. Vi har en helt unik mulighed for at udnytte Radio4s regionale forankring til at fange de dagsordner, der allerede er i samfundet. Og være med til at bringe dem ind i landsdækkende taleradio”, siger Mikkel Skovsgaard.

Mikkel Skovsgaard tiltræder stillingens som redaktionschef på Radio4 18. maj.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som siden 1. november har sendt på FM, DAB, web og podcast. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt. Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC.

Læs også

21.04.21

Rekordmange danskere fik førtidspension sidste år

2020 gav den største tilgang af førtidspensionister i over ti år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Sidste år kom der 24.400 nye førtidspensionister. Det er den største tilgang i mere end ti år. Men det er en uholdbar udvikling, mener Dansk Industris vicedirektør, Steen Nielsen: “Der er brug for medarbejdere på rigtig mange virksomheder. Derfor er…

Læs mere
20.04.21

Flere kvinder vælger at passe børnene hjemme

Flere kvinder er begyndt at passe deres børn hjemme og dermed fravælge dagplejerne, vuggestuerne og børnehaverne. Det indikerer nye tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser en markant stigning i kvinder fra 15-64 år, der ikke har søgt arbejde, fordi de vil passe børn eller familiemedlemmer. Fra 22.000 kvinder i 4. kvartal i 2015 til 30.000 kvinder…

Læs mere
16.04.21

Tilsynet med sociale tilbud er styrket – dog uden et loft over, hvad private kan trække ud af profit

Regeringen er nu sammen med sine støttepartier enige om at styrke tilsynet med sociale tilbud. Det sker, efter Radio4 og flere andre medier har bragt historier om private bosteder, hvor kvaliteten halter. Men partierne er ikke blevet enige om at indføre et loft over, hvad private kan trække ud af profit på sociale tilbud. Og det ærgrer…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet