Nyhedsartikel

STÆRK PUBLIC SERVICE-PROFIL TIL RADIO4

Caroline Reiler bliver ny administrationschef hos Radio4 fra 1. august. Dermed er det en erfaren chef og public service-profil, der skal være med til at opbygge den nye radiostation.

Caroline Reiler skal medvirke til at lægge den overordnede strategi for den nye radio. Og så får hun i dagligdagen til opgave at opbygge og drive de administrative funktioner herunder økonomistyring, HR og kommunikation samt at sikre, at radioens aktiviteter lever op til de krav, som stilles til public servicevirksomheder.

Jeg er glad for, at vi får en så stærk chef på holdet i en utrolig travl og svær fase for radioen. Caroline er måske den herhjemme, der har den største viden om lovgivning og administration inden for public service og rettigheder. Og samtidig har hun årelang erfaring med de store administrative områder som HR, jura, kommunikation, rådgivning og økonomi. Så det bliver en sikker hånd, der tager fat om opgaverne,” siger Anne-Marie Dohm, adm. direktør og ansvarshavende chefredaktør for Radio4.

Caroline er jurist og har i flere år været direktør i DR, hvor hun netop har haft ansvaret for områderne medieforskning, strategi, rådgivning, jura, kommunikation og HR.

At være med til at opbygge en helt ny public service radiostation var en mulighed jeg bare måtte sige stort ja til. Det er på én gang kendt og nyt og fuldt af pionerånd med kort fra idé til handling. Jeg glæder mig til at bidrage til både strategien og alle de administrative og praktiske ting, der skal på plads for at få en ny radiokanal i luften,” siger Caroline Reiler.

Caroline Reiler bliver en del af radioens chefhold, som indtil nu også består af nyhedschef Tina Kragelund. Radio4 er i øjeblikket i gang med rekruttering af en programchef, som får ansvar for blandt andet kultur, politik, debat og satire.

 

FAKTA

Radio4 er navnet på den nye public service radiokanal, der sender på FM4-båndet, DAB, Web og podcast fra 1. november 2019 til hele landet. Bag radioen står selskabet Radio FM4 A/S, som er ejet af 9 regionale mediehuse.

Yderligere oplysninger:

Anne-Marie Dohm, adm. direktør            5150 2990

Caroline Reiler, administrationschef       5134 0005

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet