Nyhedsartikel

’TRO PÅ DET!’ – MED ISAM B

Isam Bachiri. Foto: Agnete Schlichtkrull

Musiker, sangskriver og troende menneske. I et nyt program sætter Isam Bachiri, som går under kunstnernavnet Isam B, fokus på religion og det at tro på Gud.

Hvad vil det sige at være et troende menneske? Hvordan bliver troen en relevant del af vores liv? Og har vi alle sammen i virkeligheden mere til fælles end vi aner, uanset om vi tror eller ej? Det er nogle af de spørgsmål programmet ’Tro på det!’ vil tage op.

Hver uge er en ny relevant gæst i studiet til en snak om religion og det at tro. Udgangspunktet for samtalerne er et forsøg på at belyse, hvad det betyder for os, at vi enten tror på noget eller helt afviser troen. Og hvordan vi – uanset forskellige trosretninger – bliver bedre til at forstå og respektere hinandens tro. Ifølge værten, Isam Bachiri, findes der nemlig ét meget overset religiøst fællesskab herhjemme; nemlig fællesskabet mellem alle, som tror på noget, der er større end os selv.

”Vi bliver en del af et større fællesskab, hvis vi tør interessere os for hinanden. Og når vi er i stand til at interessere os for mennesker, der tænker og tror anderledes end os selv, så er jeg sikker på at, vi også bliver mere rodfæstede i vores egen kultur og religion. Og forhåbentlig også mindre bange og vrede,” siger Isam Bachiri.

Lad os tale åbent om Gud

Netop forståelse var ikke nødvendigvis kendetegnende for de reaktioner, han selv mødte, da det tidligere på året blev offentliggjort, at han havde skrevet en sang til den kommende danske Højskolesangbog. Og det er blandt andet den oplevelse, som har ansporet ham til programmet.

”Jeg synes, der er et enormt behov for et rum, hvor vi kan tale åbent og ærligt om Gud – og det at leve som troende menneske. I virkeligheden er jeg sikker på, at vi har rigtig meget mere tilfælles, end vi umiddelbart tænker, uanset hvad vi tror på.”

Det første program handler om et nært venskab på trods af forskellighed. Tidligere radiovært, Hans Otto Bisgaard har været en mentor for Isam i mange år. De er vidt forskellige, når det handler om tro, men har alligevel et stort og nært fællesskab. De mødes i dette program og taler blandt andet om tabet af Isams ven og Hans Ottos søn, Jeppe Bisgaard, der døde forrige sommer kun 47 år gammel. Er det relevant at tale om tro, når det handler om døden? Det taler de to venner om på tværs af tro og generationer.

Programmet ’Tro på det!’ bliver sendt alle lørdage klokken 14.05-15.00 og kan også lyttes som podcast.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

———–

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390
E: jov@radio4.dk

Læs også

29.05.23

Moderaterne-profil brød reglerne: Trak fortrolige oplysninger om udsatte klienter ud til sig selv

En ny sag rammer nu Moderaternes ordfører for udsatte mennesker, Nanna W. Gotfredsen, der ifølge Ekstra Bladet har brudt reglerne for datasikkerhed. “Jeg begik en fejl,” lyder det fra folketingsmedlemmet.  Mens Moderaternes folketingsmedlem Nanna W. Gotfredsen var suspenderet fra sin rolle som daglig leder i Gadejuristen, begyndte hun i strid med reglerne at hive fortrolige…

Læs mere
27.05.23

Lægeforeningen glæder sig over fokus på flere speciallæger

Det er positivt, at regeringen og Danske Regioner fredag blev enige om, at der skal uddannes flere speciallæger i de områder i Danmark, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Sådan lyder det fra Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, dagen efter at en aftale om regionernes – og dermed en stor del af sundhedsvæsenets – økonomi blev indgået. –…

Læs mere
26.05.23

Hvem skal løfte den røde fane efter Mai Villadsen?

Enhedslisten holder årsmøde i weekenden, mens partiet står midt i et vadested. Med Mette Frederiksens SVM-regering forsvandt indflydelsen. Og samtidig skal liste Ø snart gennemføre et svært lederskifte. Da Pelle Dragsted torsdag gæstede Radio4’s politiske magasin ’Mandat’, glædede han sig over, at Enhedslistens frontkvinde, Mai Villadsen, venter barn og har kurs mod en kommende barselsorlov.…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

[mc4wp_form id="3644"]

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet