Nyhedsartikel

Overrabbiner: Et forbud mod omskæring er et forbud mod jødedom

Jacob Grosen og Anne Phillipsen

”Omskærelse er noget, der er så simpelt og ukompliceret. Hver eneste, som kommer til Danmark, og som hører, vi overhovedet har den her debat, siger ”hvad er der galt med de danskere?” Det er noget, der er så almindeligt.”

Sådan siger overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark, Jair Melchior, til Radio4 Morgen, efter en ny Megafonmåling udført for TV 2 og Politiken viser, at 86 procent af alle danskere støtter op om et forbud mod omskæring af raske drengebørn i Danmark.

Jair Melchior ser et forbud mod omskæring som et de facto-forbud mod jødedom:

”Det bekymrer mig, at man overhovedet debatterer at forbyde jødedommen i Danmark,” siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed har nedsat en sundhedsfaglig arbejdsgruppe, der skulle udarbejde en opdateret vejledning for omskæring af raske drengebørn, men senest har flere af de faglige foreninger, der var en del af arbejdsgruppen, trukket sig. Det gælder blandt andet Dansk Pædiatrisk Selskab, som er den faglige sammenslutning af børnelæger, og Dansk Urologisk Selskab, der favner læger og kirurger, som beskæftiger sig med urinveje.

Et brud på menneskerettighederne

Debatten om et forbud mod omskæring af raske drengebørn under 18 år af religiøse årsager ruller også på Christiansborg, hvor den har skabt intern splid i flere partier.

SF er det eneste parti, der entydigt siger ja til et forbud, mens både Socialdemokratiet og Venstre ikke vil forholde sig til spørgsmålet endnu.

Senest har Dansk Folkeparti meldt ud, at de også bakker op om et forbud – men partiet har fritstillet tre medlemmer, der alle går imod partilinjen ved ikke at støtte et forbud.

Ifølge overrabbiner Jair Melchior vil et forbud mod omskæring af raske drenge være et brud på menneskerettighederne:

”Sådan et forbud vil være ulovligt i forhold til menneskerettighederne. Så selvfølgelig skal vi kæmpe for vores ret til at være danske jøder. Vi er nogle, der følger loven, og gør, hvad vi kan. Men desværre siger Danmark til os nu: I er ikke velkomne i Danmark.”

Jair Melchior svarer ikke entydigt på, om Det Jødiske Samfund i Danmark vil respektere en lov mod religiøs omskæring, hvis den skulle komme:

”Det er en essentiel del af jødedommen, at man følger lokal lov. Men lokal lov skal også værne om minoriteter. Det er præcis dét, diskussionen i virkeligheden handler om. Og det vil være pinligt, hvis Danmark bliver sat i det lys i verden, at man laver en lov imod minoriteter, som er imod menneskerettighederne,” siger Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund i Danmark.

 

Her hele interviewet med Jair Melchior i Radio4 Morgen her:

 

Foto: RONEN ZVULUN/Ritzau Scanpix

Læs også

26.10.20

Har udligningsreformen skabt et Danmark i bedre balance?

“Der er givetvis nogle elementer i reformen, hvor man kan sige, at der er bragt bedre balance. Man udligner eksempelvis en større procent af de forskelle, man beregner.” Sådan lyder det fra Niels Jørgen Mau Pedersen, der er projektchef og forsker i kommunal udligning ved Det Nationale Forsknings- og analysecenter for Velfærd, VIVE, på spørgsmålet…

Læs mere
23.10.20

Udenrigspolitisk Nævn mødtes med den rigtige Tikhanovskaya

Det var et anderledes møde med den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaya i går – end da Udenrigspolitisk Nævn sidst havde et møde med oppositionspolitikeren i kalenderen. Denne gang var der nemlig tale om den rigtige person – i modsætning til et onlinemøde tidligere på måneden. Den 6. oktober blev nævnet nemlig narret af et russisk…

Læs mere
22.10.20

Virolog efterlyser flere restriktioner: Vi har et meget højt smittetal

Der er brug for at sætte ind med flere restriktioner for at mindske smitten med coronavirus. Det mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi. I går kunne myndighederne konstatere, at 630 personer var konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn. Det er det næsthøjeste antal smittetilfælde nogensinde. Og med den seneste tids…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet