Hun stod med ansvaret, da svømmeskandalen rullede i 2019. Det førte til, at Pia Holmen blev fyret som direktør for Dansk Svømmeunion og hun har ikke givet interview siden. Nu bryder hun tavsheden i Radio4s Fremkaldt, hvor hun fortæller om tiden under og efter, at historierne om svømmeskandalen ramte offentligheden. Pia Holmen forholder sig også til sin position som vicepræsident i det internationale svømmeforbund, som hun fik efter fyringen i Dansk Svømmeunion, og som unionen efterfølgende har sagt, at Pia Holmen bør trække sig fra. Vært: Claus Elgaard.