Nyhedsartikel

Politisk flertal vil have ligeløn på fodboldlandsholdene

Gustav Pors Olesen
gup@radio4.dk

Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale Venstre vil have, at herre- og kvindelandsholdene bliver kompenseret lige, for at spille på de danske fodboldlandshold.

Når man spiller på det danske fodboldlandshold, så skal man kompenseres lige, uanset om man er kvinde eller mand. Det mener ligestillingsordfører hos Socialdemokratiet Lars Aslan Rasmussen.

”Jeg synes det er enormt vigtigt med ligeløn og vise, at alle er lige meget værd – specielt når det handler om at repræsentere Danmark,” siger Lars Aslan Rasmussen til Radio4.
Det er DBU som betaler fodboldspillerne, i forhold til de aftaler som er indgået mellem Spillerforeningen og DBU, på henholdsvis herre- og kvindelandsholdet.

Aftalerne indeholder flere forskelle, blandt andet udtagelsesbonusser, stipendier og resultatbonusser.

Det mest sammenlignelige punkt i aftalerne er den betaling den enkelte spiller får for hver solgt billet. Her modtager kvinderne 50 øre per solgte billet. Mændene modtager 1 krone og 12 øre per solgte billet.

I lyset af de to aftaler mener Lars Aslan Rasmussen, at det bør være helt naturligt, at indføre lige betaling på landsholdene.

”For mig ser det mærkværdigt ud, når der generelt er et problem med ligeløn i Danmark. Jeg synes det ville være et godt signal at sende, at mænd og kvinder bliver betalt det samme på landsholdene,” siger han til Radio4.

DBU er åbne for ny aftale

Fodbolddirektør i DBU, Peter Møller, afviser ikke at kigge på aftalerne og indføre en mere lige betaling, men det skal være op til spillerne:

”Hvis Spillerforeningen vil være med til det, så vil vi i DBU gerne kigge på det, men vi har jo lige forhandlet en ny og rigtig god aftale for kvinderne,” forklarer Peter Møller til Radio4.

Den nuværende kvindeaftale løber frem til 2025 og giver mulighed for at udtage flere spillere og øge brugen af videoanalytikere. Aftalen er desuden ikke så resultatorienteret, som herrernes aftale er.

Selvom debatten handler om betalinger og værdi, så mener fodbolddirektør Peter Møller også, at det handler om æren i at blive udtaget til landsholdet.

”Landsholdet er et tilbud hvis du er god nok, og hvis du har lyst til at repræsentere dit land. Landsholdet handler om ære,” siger Peter Møller til Radio4.

Det seneste land til at indføre ligeløn på fodboldslandsholdene er Brasilien. Også Holland, Norge, Island, Finland, New Zealand og Australien har indført ligeløn for deres landshold.

 

Hør interviewet med Lars Aslan Rasmussen, ligestillingsordfører for Socialdemokratiet, her:

Hør interviewet med DBU’s fodbolddirektør, Peter Møller, her:

 

Foto: Lars Møller/Ritzau Scanpix 2020

Læs også

23.09.20

Minister om Billundbanen: Jeg kommer ikke til at kæmpe med næb og kløer

”Det er ikke et projekt, som jeg kommer til at kæmpe med næb og kløer for bliver gennemført.” Sådan siger transportminister Benny Engelbrecht til Radio4 Morgen om den omdiskuterede jernbanestrækning Billundbanen – i folkemunde kendt som ‘Tulle-banen’, opkaldt efter Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, der kæmpede for forbindelsen, da banen blev vedtaget i 2014.…

Læs mere
22.09.20

Debat om smitterisiko: Kan coronavirus smitte via luften?

I et par dage kunne man læse på den amerikanske sundhedsstyrelses hjemmeside, at covid-19 spreder sig via luftbårne partikler. Nu beklager styrelsen offentliggørelsen – og opslaget er fjernet fra siden. Det rører nemlig ved en debat om, hvorvidt vi skal kalde covid-19 for et luftbårent virus eller ej. I Danmark mener Sundhedsstyrelsen fortsat, at der…

Læs mere
21.09.20

Thulesen Dahl: Messerschmidt kan blive en god anfører – om nogle år

En ny bog »Kong Kristian – mennesket, magten og faldet« beskriver toppen af Dansk Folkeparti som præget af interne magtkampe og stridigheder. Ifølge en række anonyme kilder har den nyvalgte næstformand Morten Messerschmidt forsøgt at vælte formand Kristian Thulesen Dahl af posten. Ifølge sidstnævnte nægter Messerschmidt dog at have spekuleret i et formandsskifte. “Om nogle…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.