Nyhedsartikel

BRITT BERGLUND STILLER SKARPT PÅ TIDENS SINGLEKULTUR

Radiovært Britt Berglund. Foto: Agnete Schlichtkrull

’Du er ikke alene’. Sådan lyder titlen på det eneste landsdækkende radioprogram, som er målrettet et stigende antal singler herhjemme.

I et nyt program stiller radioværten Britt Berglund skarpt på livet som single. Ikke ud fra en præmis om, at det er forkert eller problematisk, men derimod med en målsætning om at give voksne singler et rum, hvor de kan dele deres erfaringer. En slags tænketank for singler. Det har vi nemlig manglet, mener Britt Berglund, som selv lever livet som single.

”Meget ofte taler vi om singletilværelsen som en afvigelse fra normen. Det at være alene er af en eller anden grund blevet et problem, der skal fikses – med blind dates, datingprofiler og dyre psykologforløb. Der må være en grund til, at så mange lever alene i dag, og det har jeg sat mig for at undersøge nærmere,” siger Britt Berglund.

Danske singler er bestemt ikke alene. Antallet af enlige voksne har nemlig været stødt stigende igennem en årrække. I dag lever mere end 1,6 mio. voksne danskere alene – et tal som kun er vokset siden midten af 1980’erne, hvor Danmarks Statistik begyndte at indsamle data. Nogle har selv valgt at bo alene, andre er havnet der ufrivilligt, fordi forholdet gik i opløsning eller partneren gik bort.

Et nysgerrigt fællesskab     

’Du er ikke alene’ tager fat i de emner, der betyder noget for danske singlers hverdag. Både de rent praktiske, men også de følelsesmæssige. Det er et nysgerrigt fællesskab, som for eksempel kan handle om, hvordan man som single får det hele til at løbe rundt, når der kun er én indkomst til at dække alle udgifter? Eller hvordan man håndterer sine venners velmenende konstatering af, at de ”simpelthen ikke kan forstå, hvorfor du ikke har en kæreste”. Men det kan også handle om den store frihed, singletilværelsen fører med sig. Programmet skal således omkring mange emner. Det eneste der ligger helt fast er, at det ikke bliver et datingprogram, hvor profiler skal matches og singler ledes ud af deres vildfarelse. Dem har vi nemlig til overmål i forvejen, forklarer Britt Berglund.

I hvert program får hun gæster i studiet, som kan inspirere, diskutere og give perspektiv til ugens tema. Programmet inviterer selvfølgelig også lytterne til at dele deres egne erfaringer og være med til at skabe et rum, hvor man kan tale om alt det, vi ellers aldrig taler om, når singlekulturen er til debat.

Britt Berglund har lavet radio siden hun som 17-årig første gang begyndte at lave lokalradio. Dengang var det mest for sjov. Sidenhen har hun været speaker på DR1, DR2 og TV3 – og været vært på en række programmer på P4. Hun er for tiden aktuel i det populære radiotalkshow ’Diva & Dario’ sammen med kollegaen Dennis Johannesson.

’Du er ikke alene’ sender hver søndag fra klokken 20-22.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

——–

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390
E: jov@radio4.dk

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet