Nyhedsartikel

CORONAKRISEN PÅ GADEPLAN

”Man kan jo bare sige: Ha’ en god dag. Det gør jeg da selv, hvis folk går forbi uden at købe noget. Herrestegud, det koster jo ikke noget.”

Ordene kommer fra 60-årige Ole, der er tørlagt alkoholiker på 28. år. Og de falder prompte på spørgsmålet om, hvad man skal gøre, hvis man går forbi en Hus Forbi-sælger og af en eller anden årsag ikke har lyst til at købe en avis. Ole ved, hvad han taler om. Inden coronaen for alvor lukkede landet ned, kunne han tjene op til 3-400 kroner om ugen på at sælge Hus Forbi. Nu sælger han intet. Det har han ikke gjort siden oktober. Men det er ikke det økonomiske afsavn, der fylder mest hos Ole, selv om han ikke har mange penge i forvejen. Det, han for alvor savner, er det manglende positive fællesskab, han før coronakrisen har oplevet i forbindelse med at sælge Hus Forbi.

”Folk er blevet – jeg vil ikke sige underlige – men de er blevet bange. Der er jo ingen, der ser hinanden i øjnene mere. Man ser den anden vej. Man smiler ikke til hinanden. Folk har ændret sig. De har ændret attitude og holdning til hinanden. Jeg synes, det er skræmmende, at på grund af sådan noget sygdom så kan folk ikke engang hilse længere.”

Ole er en af de personer, der portrætteres i minipodcastserien ’Samtaler på kanten’, som Radio4 lancerer i samarbejde med Aarhus Bibliotekerne. I fire små portrætprogrammer giver Kasper Harboe, der normalt er vært på Radio4 Morgen, et indblik i coronakrisens konsekvenser for nogle af de mennesker, hvis liv i forvejen er farvet af enten ensomhed, stofmisbrug, angst eller en blanding af det hele. Samtalerne på kanten indgår i en længere reportage på Radio4, som sendes søndag den 30. maj kl. 16.05. De er første led i et samarbejde, Radio4 har indgået med Aarhus Bibliotekerne, hvor ambitionen er at tilføre et mere mangfoldigt perspektiv til coronakrisens samfundsmæssige og historiske betydning, blandt andet ved at give en stemme til de folk, vi normalt ikke hører i den almindelige samfundsdebat. Når det igen bliver muligt at mødes uden alt for mange coronarestriktioner, vil Radio4 og Aarhus Bibliotekerne følge op med en live-debat om emnet.

Læs også

29.11.23

Udbredt mistanke om matchfixing hos håndboldspillere

Flere landsholdsspillere fra Danmark, Norge og Sverige tror, at de har deltaget i manipulerede håndboldkampe. Flere af de bedste håndboldspillere fra Danmark, Norge og Sverige har en mistanke om, at de på et tidspunkt har været involveret i kampe, der har været udsat for matchfixing. Det svarer de i en rundspørge, som DR har foretaget…

Læs mere
28.11.23

Sårede betjente og kvinder med samlejesmerter er på finansloven

En række mindre tiltag er på finansloven, som mandag blev indgået med historisk bredt flertal. Hjælp til sårede betjente og til skoleskibet Georg Stage samt til kvinder, som har ondt ved samleje. De elementer er på finansloven for næste år. Folketingspartierne har hver især kæmpet for en række mindre tiltag, som ikke fylder så meget…

Læs mere
27.11.23

Stormflod forgiftede Jens’ skibsværft

Stormfloden i oktober har hvirvlet gammel forurening op fra havbunden og forgiftet Jens Roligheds skibsværft på Stevns i så alvorlig grad, at han ikke kan arbejde der. Og det er et stigende problem. Jens Rolighed, der har et skibsværft ved Rødvig Havn, kan stadig ikke arbejde efter den stormflod, der ramte Danmark i oktober. Men…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet