Nyhedsartikel

En røvfuld til det perfekte

Marie Sloma Qvortrup er mor til fire, bonusmor til to og vært på nyt program på Radio4, der åbner for ærlig snak om det at være forælder.

’Hjælp – jeg er forælder!’ er titlen på det nye fredagsprogram, hvor emner som søvn, sammenbragte familier, kræsenhed, angst, skolestart, mobning, ensomhed og søskendejalousi bliver kastet på bordet af en bramfri vært, der har fået nok af rosenrøde fortællinger om det at have børn.

”Jeg er træt af mommybloggers, influencere og selvbestaltede eksperter i børneopdragelse. At være far eller mor er ikke en dans på instagramvenlige fotos af hjemmebyggede legehuse og broccolispisende børn, og vi laver alle sammen masser af fejl, når vi takker ja til livets vigtigste job: Jobbet som forælder,” siger den nybagte Radio4-vært Marie Sloma Qvortrup.

Derfor har hun udvalgt et panel af kompetente eksperter, som hver uge i skiftende opstilling belyser ugens emne.

”Når man er forælder, hører der helt naturligt en masse bekymringer og usikkerhed med, og jeg har selv manglet dette her program,” siger hun.

I ’Hjælp – jeg er forælder!’ får fagkundskaben lov at komme til orde, og lytterne kan undervejs skrive og ringe ind til programmet med uddybende spørgsmål til dagens emne.

”Jeg glæder mig usigeligt til at gå i luften, til at give perfekthedskultur og præstationsangst et ordentligt spark bagi – og til at grine lidt af det hele. For det skal vi også huske.”

Panelet, der på skift vil kaste deres viden og erfaringer i favnen på Radio4’s lyttere, er :

• Familieterapeut Fie Hørby

• Psykolog og parterapeut Frej Prahl

• Børnelæge Morten Schrøder

• Børnepsykolog Marie Tolstrup

• Natkirkepræst Signe Malene Berg

• Skolelærer Kim Scherers Larsen

• Læge i børne- og ungepsykiatrien Lasse Langhoff

Hjælp – jeg er forælder!
Fredage kl. 11.05
Første gang 14. august

Foto: Agnete Schlichtkrull

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet