Nyhedsartikel

Mød værterne på 4-toget

Tag 4-toget med Alexander Wils Lorenzen, Sisse de Fries og Annamette Fuhrmann og få dagens store og små historier.

Bevæg dig ikke ud i eftermiddagstrafikken, før du har stillet din radio ind på godt selskab. Med 4-toget i ørerne kan du både blive underholdt og klogere.

Alexander Wils Lorenzen, Sisse de Fries og Annamette Fuhrmann kaster sig hver eftermiddag over de emner, der fylder lige nu. Samtidig er de altid på udkig efter nogle anderledes og mærkværdige historier, der kan gøre din køretur lytteværdig.

”Vi ser på aktuelle emner, men leder altid efter en skæv vinkel på det. Det bedste er, når vi kan overraske lytteren,” siger Alexander Wils Lorenzen.

Du kan blande dig
De tre værter er ikke fedtede med at dele ud af sig selv og opfordrer lytterne til det samme.

”Vi vil gerne gøre lytterne klogere, men de gør også os klogere hver dag. Det er dem der byder ind med deres personlige historier eller ekstra facts om dagens emner,” siger Alexander Wils Lorenzen.

Alexander Wils Lorenzen
Alexander Wils Lorenzen er det man bedst kan beskrive som et løsfarende geografisk missil. Han har haft base i Rønne, Bruxelles, Jyderup og Randers. Der står medievidenskab og journalistik på eksamensbeviset, og CV’et beretter blandt andet om en fortid som radiovært på P4, nyhedsvært og magasinredaktør på TV 2/Bornholm, presseansvarlig i Europa-Parlamentet i Bruxelles og kommunikationsrådgiver i kommunikationsbureauet FRIDAY.

Annamette Fuhrmann
Annamette Fuhrmann er tidligere radiovært på P3, Nova fm og Fynske Mediers ’Radio Klubben.’ Udover hendes store passion for radio er hun forfatter til en række bøger og har været mangeårig skribent på flere danske magasiner og aviser. Annamette blogger aktivt, er podcast-passioneret, historiefortællende og evigt nysgerrig på livet og andre mennesker. Har du Annamette med til en fest, kan du godt regne med, at der bliver talt om ærlige, direkte emner.

Sisse de Fries
Sisse de Fries er uddannet journalist og har derudover mange års erfaring som skuespiller og producent indenfor comedy, børneteater og TV. Sisse er stifter og skuespiller i impro comedy-gruppen ’Den Lalleglade Brigade’ og har vundet to danmarksmesterskaber i improvisation. Sisse har optrådt med hundredvis af improviserede shows og musicals rundt på de danske teatre, musikhuse og på Chicagos comedy-scener. Sisse underviser også i teater og improvisation, hvor hun også trækker på sin fortid som cirkusartist.

Lyt til 4-toget alle hverdage fra 15-17.

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet