Nyhedsartikel

MONARKIET KOMMER I ÆTEREN

Vært på ‘Monarkiet’ Sara Husted Meyer. Foto: Tor Trads

Et nyt ugentligt magasin vil tage det danske kongehus – og monarkiet i det hele taget – under kærlig behandling.

Det danske monarki er et af verdens ældste. Og de fleste af os er stolte over og glade for vores kongehus. Men kongehuset, og måske i særlig grad institutionen monarkiet, er også et emne, der af og til kan dele vandene.

I et nyt ugentligt program opdaterer journalist og radiovært Sara Husted Meyer lytterne på, hvad der sker i det danske kongehus. Med udgangspunkt i den kongelige kalender stiller hun skarpt på kongefamiliens gøren og laden og taler med de mennesker, som får royalt besøg eller har været til fest på slottet.

Hun opdaterer lytterne på historien, taler med royalister og eksperter, og tager temperaturen på monarkiet i vores nabolande og resten af Europa.

Programmet du ikke anede, du har manglet

”Kongehuset har altid fascineret mig. Det repræsenter på en eller anden måde den ultimative kontrast til den leverpostejsfarvede hverdag. Og derfor er det også lidt en skam, at det primært er ved højtider og festlige lejligheder, at vi interesserer os for kongehuset. Det vil jeg gerne lave om på, og jeg håber, at ’Monarkiet’ bliver det program, du ikke anede, du har manglet,” siger Sara Husted Meyer.

Monarkiet sendes hver tirsdag klokken 18.05 og kan desuden høres som podcast.

Om Radio4

Radio4 er navnet på den nye landsdækkende public service-radio, som fra 1. november sender på FM, DAB, web og podcast. Radio4 stiller skarpt på alt det væsentlige og går nysgerrigt til det, som er vigtigt i vores liv. Vi interesserer os for alt det store, der sker ude i verden – og alle de små ting, der sker i vores hverdag. Radio4 sender til lyttere i hele landet, 24 timer i døgnet, året rundt!

Bag Radio4 står et selskab, som er ejet af ni regionale mediehuse: Bornholms Tidende, Flensborg Avis, Jysk Fynske Medier, Lolland-Falsters Folketidende, Mediehuset Herning Folkeblad, Nordjyske Medier, Sjællandske Medier, Skive Folkeblad, Radio ABC

——-

Yderligere oplysninger:

Jonas Vadstrup
Presseansvarlig
T: 2669 3390
E: jov@radio4.dk

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet