Nyhedsartikel

Monty Python inspirerede Allan Olsen til at gribe guitaren

I nyt fredagsprogram graver Radio4 gode historier frem om de mennesker, der har formet din musiksmag.

Mange af os er blevet introduceret til musik af en særlig person: En søster på teenageværelset, en far, der altid skrålede i bilen, en træner, en ven eller en farmor.

Allan Olsen er første gæst i det nye fredagsprogram, og han fortæller om, hvordan tiden i tresserne og især Monthy Pythons anarkistiske komik formede ham.

Vært Frederik Hansen sparker en god fredag aften i gang og inviterer kendte musikere ned i sit kælderstudie i Studsgade i Aarhus for at fortælle om, hvem der tog dem i hånden og åbnede deres musikalske verden. Og hvis du som lytter har en god historie om en person, der åbnede dine ører op for ny musik, så er der også plads til de historier i programmet.

”Jeg glæder mig til at få lov til at sætte weekenden i gang med god musik og interessante samtaler. Det bliver fredagsradio, man kan lave mad til i køkkenet, mens ungerne ser ’Disney sjov’ i stuen,” siger Frederik Hansen der, i anledning af programmets premiere, har transformeret sin kælder om til et møghyggeligt underjordisk radiostudie.

Udover at være radiovært og journalist er Frederik Hansen vokset op i et lydstudie i Horsens og har fået musikviden ind med de første cigaretskodder. Han har selv turneret i alle mulige og umulige afkroge af Danmark og har været fast studiemusiker i Jailhouse Studio. Nu er guitaren lagt på hylden, og han glæder sig til at dele sin lidenskab for musikken med lytterne.

“Jeg glæder mig til at nørde igennem på musikken, men lover at sørge for, at alle kan være med,” griner han.

Der bliver også plads til lytternes egne historier i radioen, så hvis du har en god historie om en person eller en situation, der fortæller, hvorfor du elsker et helt særligt musiknummer eller en bestemt slags musik, så tøv ikke med at skrive til programmet på studsgade@radio4.dk.

Lyt med to timer hver fredag, når vi går i kælderen og forfølger kilderne til den musik, der har formet os. ’Studsgade’ er et utraditionelt musikprogram, hvor der er plads til alle genrer, og hvor næste nummer altid er en overraskelse.

Studsgade

Hver fredag kl. 18.05 – 20

Første gang fredag den 6. november.

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet