Nyhedsartikel

Nyt kulturprogram går all in på Amerika

I det nye kulturprogram ”Only in America” sætter Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster amerikansk popkultur ind i en større politisk, historisk og samfundsmæssig ramme.

Med hver sin baggrund i henholdsvis kultur og politik slår kulturjournalist Frederik Dirks Gottlieb og USA-analytiker Mirco Reimer-Elster pjalterne sammen og går all in på deres passion for USA.

De to værter har det tilfælles, at de deler en stor fascination og forundring over, hvad der foregår “over there”. Det er denne fælles passion, der har ført dem sammen i et radioprogram, der som det eneste herhjemme udelukkende er dedikeret amerikansk kultur.

Der er er brug for, at vi bliver klogere på USA, hvis vi skal forstå os selv, mener programværterne.

”Den enorme værdipolitiske splittelse, vi lige nu ser i USA, er også noget, der begynder at vise sig herhjemme. Men i stedet for at dømme eller indtage et ensidet standpunkt, vil vi hellere forsøge at oplyse og forstå, hvorfor amerikanerne er så uenige om alting. At forstå USA er nemlig essentielt, hvis man skal prøve at forstå mange af de ting, der foregår i Danmark,” siger Frederik Dirks Gottlieb, der har arbejdet som kulturformidler siden 2013 og er vært på en række populære DR-podcasts.

I ’Only in America’ vil Frederik Dirks Gottlieb og Mirco Reimer-Elster hver torsdag stille skarpt på, hvad der rører sig kulturelt i Guds forjættede land. Målet er at løfte kulturhistorierne op i et større samfundsperspektiv.

”Både Frederik og jeg har igennem længere tid savnet et program, der tager amerikansk kultur alvorligt, og som dykker ned i alle de fantastiske, fascinerende og forunderlige historier fra USA. En guilty pleasure til alle os, der er storforbrugere af amerikansk kultur, og som ikke skammer os over at sige, at vi hellere ser og hører amerikanske film og musik, end at gå i operaen”, forklarer Mirco Reimer-Elster om baggrunden for programmet og fortsætter:

”Da vi så endelig fik luftet de tanker over for hinanden, blev vi hurtigt enige om, at vi burde forbrødre os og samle vores forskellige kompetencer, så vi kan sætte kulturhistorierne i et større politisk, historisk og samfundsmæssig perspektiv.” 

”Only in America” har premiere torsdag den 16. marts på Radio4 kl. 14.05, men du kan allerede nu lytte til de to første afsnit som podcast her.

 

Om værterne:

Mirco Reimer-Elster: Cand.mag. i Amerikanske Studier, tidligere gæsteforsker ved Yale University, klummeskribent for Jyllands-Posten og fast USA-analytiker for TV 2. Er udover at være USA-analytiker også Tysklands-analytiker og vært på ”Genau” på Radio 4 også (stadig) ph.d.-stipendiat ved Det Europæiske Universitetsinstitut i Firenze.

 Hvilken amerikaner fascinerer dig mest?

Det er nok en arbejdsskade som USA-analytiker, men det er svært ikke at svare Donald Trump. Alternativt Kayne West, når han ikke lige roser Adolf Hitler.

 

Frederik Dirks: Cand.com i kommunikation og uddannet som filmproducer. Har produceret film og serier og har netop skrevet sin første tv-serie for DR Drama. Har arbejdet som kulturformidler og radiovært siden 2013 og lavet programmer i grænsefeltet mellem kultur, teknologi og rumfart såsom Stream Team, Serieland, Binge, Den sorte boks, Flyvende tallerken, Generation Mars og meget andet.

 Hvilken amerikaner fascinerer dig mest:

”Filminstruktør og komiker Jordan Peele er for mig en af de mest interessante kunstnere, fordi han på en ekstremt underholdende måde kan sætte ord på de svære racemæssige forhold der er i USA.

Ligeledes er jeg gigantisk fan af Donald Glover, som er en af de der irriterende amerikanere, der kan alt. Regina King er en af mine yndlingsskuespillere. Jeg har aldrig set hende levere én dårlig replik.

Jeg er også underligt fascineret af den småkontroversielle skikkelse som podcastvært Joe Rogan, der på mange måder nærmest kropsliggør alt, hvad der er både godt og forfærdeligt ved USA.”

Læs også

28.03.23

Landmænd vil anlægge solceller – professor kalder det spild af god landbrugsjord

Mange landmænd drømmer om at dække nogle af deres marker med solceller i stedet for afgrøder. Men hvis man fylder markerne med solceller, kommer man til at mangle landbrugsjord. Og med en stigende interesse hos landsmændene for at opstille solceller, kan vi stå overfor et problem. Det siger Jørgen E. Olesen, der er professor ved…

Læs mere
28.03.23

Tabita Mortensen blev abortturist i Sverige: “Jeg følte mig voldtaget af systemet”

Hvert år rejser danske kvinder til udlandet for at få aborter, som de ikke kan få i Danmark. En af dem er Tabita Mortensen. Hun blev gravid, selvom hun i over 20 år har brugt p-piller og altid har vidst, at hun ikke vil være mor. Hun mener, at abortloven skal ændres. Tabita Mortensen havde lige…

Læs mere
27.03.23

Ni ud af ti får nej til vaccine-erstatning

Langt de fleste, der søger erstatning for helbredsskader efter covid19-vaccine, får afslag. Hos Patienterstatningen har 109 ansøgere fået erstatning, mens 1080 er blevet afslået. Afslagene skyldes oftest, at de faglige eksperter hos Patienterstatning ikke ser tilstrækkeligt bevis for, at det givne helbredsproblem skyldes vaccinen. Theresa Dam Andersen er advokat og partner hos LRP Advokater i…

Læs mere

FÅ DET BEDSTE FRA RADIO4

Hver uge laver vi 126 nye sprøde radiotimer til dig. Få serveret et lille nyt udpluk og bliv overrasket uge efter uge. Tilmeld dig vores nyhedsbrev der gør det let at gå på opdagelse i Radio4.

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet