Nyhedsartikel

På jagt efter verdens mest berømte mand

Charlotte Rørth var hverken et religiøst eller spirituelt søgende menneske, da Jesus viste sig for hende og talte til hende i et sakristi i byen Úbeda i Spanien.

Tag med Charlotte Rørth på jagt efter Jesus.

Hvad ved vi egentlig om verdens mest berømte mand? Hvem var han? Hvordan så han ud? Var han et menneske, Guds søn eller et magtens påfund? Journalist Charlotte Rørth har selv mødt Jesus, og med hjælp fra videnskabens og troens verden forsøger hun i en programserie på seks afsnit at finde svar på spørgsmål, der har naget i 2000 år.

Eske Willerslev, professor og DNA forsker ved Københavns Universitet, er med på jagt efter Jesus i det første program.

”Vi måtte bore i knoglerne om natten,” husker Eske Willerslev om at undersøge det skelet, der kunne være Jesus’ fætters og hvis DNA-profil, han har liggende på sin computer. Skal den bare blive liggende der? Få svaret, når serien ’Jagten på Jesus’ sendes fra begyndelsen af juli.

Charlotte Rørth, der er programmets vært, går sammen med landets mest vidende eksperter på området om at finde frem til manden, hun selv har mødt to gange i Sydspanien. Det var i La Sacra Capilla de el Salvador i Úbeda. Nu vil hun gerne finde ham frem igen. Kan hun det? Hvem var han egentlig? Blev han overhovedet født i en stald? Og er han her stadig?

Hvad ved vi om Jesus?

Udover et indblik i DNA, får du i programserien en lægelig forklaring på, om det et tegn på epilepsi eller galskab, når forfatter Lars Muhl, værten Charlotte Rørth og andre fortæller, at de har mødt Jesus. Du kan også møde musikeren Jonas H. Petersen, der skaber som Gud selv, når han skriver sange.

Senere på sommeren dukker også præst Lene Højholt op og deler ud af tidens mest populære måde at prøve at finde Jesus på, mens forsker Marie Vejrup Nielsen, Leder af Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet påpeger, at Jesus er allevegne i det danske samfund i dag. Danskerne kan bare ikke se det.

’Jagten på Jesus’ får os også omkring professor Niels Christian Hvidt fra Syddansk Universitet, hvis nyeste forskning viser, at man ganske enkelt får et bedre helbred af at kende Jesus.

Der er mange vidt forskellige historier om Jesus. Alene i Bibelen er der fire forskellige biografier om ham, så der er god grund til at være forvirret! Men fortvivl ikke.

Den nye programserie hjælper dig til at få et overblik over, hvad vi egentlig ved om verdens mest berømte mand.

Lyt til ’Jagten på Jesus’ søndage kl. 9 og efterfølgende som podcast. Første gang søndag d. 5 juli med Eske Willerslev.

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet