Nyhedsartikel

Radio4 får ugentligt program om kommunalpolitik

Tina Kragelund
tikr@radio4.dk

Du har valgt dem, men hvad laver de? Radio4 sætter med programmet “Byrødderne” fokus på ugens varmeste emner, resultater og rævekager fra det politiske landskab i landets byråd.

Kommunen henter dit affald og skaffer rent vand i din vandhane. Det er kommunen, som sørger for, at dine børn kan blive passet, eller dine forældre kan få den hjælp og pleje, de har behov for. Det er kommunen, som er ansvarlig for kultur- og fritidstilbud, og som hjælper med at skabe gode vækstbetingelser for de lokale virksomheder.

Alligevel får kommunalpolitik ofte skyld for at være for gråhåret og for kedeligt.

Det vil Radio4 nu gøre op med: I programserien ’Byrødderne’ tager journalist og vært Tue Sørensen sammen med et panel af nuværende og tidligere byrådsmedlemmer fat i de vigtige udfordringer, dramaer og magtkampe, der hver uge udspiller sig i de danske kommuner.

”Kommunalpolitik er uomtvisteligt vigtigt for alle – uanset alder. Samtidig er kommunalpolitik kendetegnet ved at være mere upoleret end landspolitik. Persondramaerne er lidt mere direkte, og spinfolkene har knap så meget magt. Det er den verden, vi gerne vil lukke lytterne ind i og på den måde øge forståelsen for både de små og de store linjer i det kommunale folkestyre”, siger nyheds- og aktualitetschef på Radio4, Tina Kragelund.

Panelet i første udsendelse består af Klaus Bondam, tidligere radikal borgmester i København for først teknik- og miljøforvaltningen og senere beskæftigelses- og integrationsområde, Pernille Beckmann (V), borgmester i Greve Kommune og Sarah Nørris, byrådsmedlem for Enhedslisten i Esbjerg Kommune.

Om værten: Tue Sørensen er journalist og har årelang erfaring som vært på P3, P3 Nyheder og som journalist og redaktør i DR Nyheder.

 

Byrødderne

Onsdage kl. 11.05

Første gang onsdag d. 7.oktober

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet