Nyhedsartikel

Radio4 forkæler dig hele sommeren

Få ro på festival-abstinenserne, tag med til fremtiden og på jagt efter Jesus. Uanset hvad du er til, har vi masser af god radio til din sommer.

Du kan roligt lægge dig til rette i hængekøjen. Sommeren over har Radio4 hver dag nyt til dig i din radio eller podcast-app. Både programmer du kender og nye serier.

Vi har her samlet et udpluk af programmer, du ikke må gå glip af.

 

Er din festival aflyst?

Sommerens festivaler er aflyst i år, men du skal ikke snydes for den gode festivalstemning.

I vores nye serie ‘Hva’ så, er I der?’ tager journalist og festivalfan Mikkel Falk Møller dig med på en rejse gennem de danske festivalers historie.

Fra dengang en billet til Roskilde Festival kostede 30 kroner til i dag, hvor festivalerne er blevet en miniferie med dyre drinks, gourmethotdogs og luksustelte.

Hva’ så, er I der?

Studiestræde går Beatles-amok

Er du til mere musik så lyt til sommerens særudgaver af ’Studiestræde’. For 50 år siden gik et af verdens største bands i opløsning – The Beatles.

’Studiestræde’ har dedikeret sommeren til at dykke ned i Beatlernes karriere fra 1963 frem til deres opløsning: Fra pandehår, pigeskrig og Beatlemania til fuldskæg og psykedeliske eksperimenter.

Studiestræde

Sportens store personligheder

I ’Fremkaldt’ tager Claus Elgaard store personligheder fra sportens verden med væk fra deres vante rammer for at blive klogere på personen bag atleten.

Oplev nye sider af blandt andre Kasper Hjulmand, Jeanette Ottesen og Johnny Bredahl.

Fremkaldt

Læg dig på drømmesengen

Hver uge folder vært Katrine Hedegaard og en udvalgt gæst to drømmesenge ud et sted under åben himmel og dykker ned i gæstens personlighed.

Inden udsendelsen har hovedpersonen svaret på et spørgeskema bestående af 240 spørgsmål, der danner grundlag for en ærlig, sjov og overraskende samtale.

Lyt med, når blandt andre Kristian von Hornsleth, Anne Glad og Sigurd Barrett lægger sig på drømmesengen og bliver klogere på sig selv.

Drømmesengen

Kom med på jagt efter Jesus

Hvad ved vi egentlig om verdens mest berømte mand? Hvem var han? Hvordan så han ud? Var han et menneske, Guds søn eller et magtens påfund?

Journalist Charlotte Rørth forsøger med hjælp fra videnskabens og troens verden at finde svar på spørgsmål, der har naget i 2000 år.

Gennem seks afsnit kan du få et overblik over, hvad vi egentlig ved om verdens mest berømte mand.

Jagten på Jesus

Bliv klogere på alt fra bandeord til den italienske mafia

I ’Kraniebrud’ er der plads til at nørde. Her får du overraskende og tankevækkende vinkler, når vi ser på små og store emner med videnskabens øjne.

Bliv klogere på skilsmisser, Nordirland, atomkraft, kedsomhed og meget mere.

Kraniebrud

Tag med til fremtiden

Få en prognose på din fremtid – hvis du tør at høre den. Vi tager jordnære emner op om blandt andet fremtidens arbejde, uddannelse og kommunikation.

Med hjælp fra fremtidsforskere på Institut For Fremtidsforskning får du indsigt i de scenarier, som meget vel kan blive en del af fremtiden.

Fremtidsudsigten

Sommerens samtaleemner

I ‘Sommertid’ tager vi alle hverdage lytterne med ud i sommerlandet for at møde nogle af de mennesker, for hvem 2020 har haft en helt særlig betydning eller konsekvens.

Sammen med gæsten sætter vi fokus på nogle af sommerens brandvarme samtaleemner – og giver inspiration og anbefalinger til lytternes egen sommertid i Danmark.

Sommertid

Gå selv på opdagelse

Her var et lille udpluk af udvalgte programmer, men vi har meget mere god radio på hylderne. Tænd for Radio4 eller gå på opdagelse i vores mange programmer her.

Du finder Radio4 på FM, DAB+, web, app og podcast.

Læs også

28.09.23

Tidligere Etisk Råd formand efterlyser mænds rettigheder i abortdebat

Mænds rettigheder er blevet forsømt i den debat, som de nye abortanbefalinger har skabt. Det mener den tidligere formand for Etisk Råd Gorm Greisen. Grænsen for den frie abort for kvinder har været diskuteret, efter Etisk Råd tirsdag anbefalede at hæve abortgrænsen til 18. graviditetsuge. Gorm Greisen, der er tidligere formand for Etisk Råd, hilser…

Læs mere
27.09.23

Booking.com skylder millioner til kunder – Horesta truer med sagsanlæg

Stribevis af danske hoteller og overnatningssteder har de seneste måneder berettet om manglende betaling fra bookingplatformen Booking.com. Det får brancheorganisationen for hoteller og restauranter til at true med sagsanlæg, hvis ikke selskabet har betalt kunderne tilbage indenfor to dage. Det skriver Turistmonitor. Dansk Erhverv har modtaget henvendelser fra knap 200 overnatningssteder om manglende betaling fra…

Læs mere
26.09.23

Regeringen afblæser energikrise og maksimal temperatur

For et år siden hærgede energikrisen i Europa, og der blev indført en maksimal temperatur på 19 grader i visse offentlige bygninger såsom skoler og borgerservice. Men flertalsregeringen ophæver tirsdag den instruks. Det betyder, at visse offentlige arbejdspladser igen må have en temperatur på mellem 20 og 23 grader. – Europa er stadigvæk udfordret på…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet