Nyhedsartikel

Radio4 nørder max igennem på NBA

Vanvittige dramaer, vilde personligheder og et virvar af rygter. Den amerikanske basketballliga NBA har alt, og nu kan du blive opdateret på det hele og lidt til i Danmarks første radioprogram, der udelukkende handler om NBA.

Søndag den 6. marts har Radio4 premiere på ’Buzzer Beater’, der nørder max igennem på ugen, der er gået i den amerikanske liga.

Og det er ingen ringere end Danmarks førende ekspert på området, Morten Stig Jensen, der springer ud som radiovært og med sine markante meninger og høje energi, dykker ned i de bedste historier fra ugen, der er gået, reagerer på vanviddet og lader NBA-fans tage ordet – hvis de har noget klogt at sige, vel at mærke.

For ligesom NBA ikke er for amatører, er ’Buzzer Beater’ ikke for grønskollinger, lyder det fra programvært, Morten Stig Jensen:

”Vi er programmet for über-nørderne. Der ligger derfor en klar forventning til lytterne om, at de ved en del om NBA, for her bliver tingene ikke brudt ned og forklaret. Til gengæld bliver her analyseret, debatteret og løst problemer, så hvis man vil lytte med til store debatter om NBA, så er det her, det sker,” lyder det fra Morten Stig Jensen, der glæder sig til at skrive radiohistorie, når Danmarks første program om NBA går i luften lørdag.

’Buzzer Beater’ kan høres søndage kl. 07.05 på Radio4 og naturligvis som podcast, der hvor du plejer at lytte til dem.

Fakta om værten:

Morten Stig Jensen har dækket NBA i Danmark siden 2008. Han har skrevet for et hav af amerikanske hjemmesider og blogs. Nu skriver han om NBA for Forbes, er medvært i programmet ’Crunch Time’ på TV2 Play og var medvært på Radio4-podcasten ´23´, der tog udgangspunkt i sportsdokumentaren ’The last dance’, der handlede om Michael Jordan og Chicago Bulls.

 

Læs også

01.12.23

PLO freder forgyldt vagtlæge efter intern undersøgelse

PLO-Nordjylland har på baggrund af en intern undersøgelse fredet en vagtlæge, der har tjent 2,4 millioner kroner på videokonsultationer. Politikere retter kritik af forløbet.   PLO freder forgyldt vagtlæge i Region Nordjylland, efter at lægernes fagforening selv har foretaget en undersøgelse af, om én vagtlæge har misbrugt det højere honorar for videokonsultationer.   Undersøgelsen blev…

Læs mere
30.11.23

Meny stopper salg af truede ål

Det er ikke længere muligt at fiske en ål op fra køledisken i dagligvarebutikken MENY. Dagligvarekoncernen Dagrofa bekræfter nemlig over for Radio4, at man har droppet salget af ål. – Det er korrekt, at vi har besluttet at stoppe med salg af ål i MENY, konstaterer Dagrofa og tilføjer: – MENY består delvis af Dagrofa-ejede…

Læs mere
30.11.23

Forbrugerrådet om influencer-pakkekalender: “Under al kritik”

En pakkekalender fra 12 af danske influencere bliver markedsført med en værdi på 1.300 kr. Men pakkekalenderen møder kraftig kritik og Forbrugerrådet TÆNK kalder det vildledende markedsføring. Flere danske børn kan ende med at få en skuffende start på december måned. I hvert fald hvis de eller deres forældre har købt pakkekalderen ‘Juletuben’, en pakkekalender…

Læs mere

DELTAG I RADIO4 PANELET

Vi vil meget gerne høre, hvad du synes om vores indhold og om os. Derfor inviterer vi dig med i vores panel, hvor du kan give din mening til kende om, hvordan fremtidens taleradio skal lyde.

Læs mere om Radio4 panelet